Vagtmanden George Zimmerman på 29 år blev natten til søndag dansk tid frikendt for drabet på den ubevæbnede, sorte teenager Trayvon Martin i februar sidste år. Det skriver Reuters.

Zimmerman var privat vagtmand i det kvarter, hvor Trayvon Martins far boede i Florida, og han har hele tiden holdt fast i, at han skød teenageren i nødværge, fordi den unge mand angiveligt gik løs på ham.Var Zimmerman blevet dømt, kunne han se frem til mellem 30 år og livstid bag tremmer.Det var et nævningeting bestående af seks kvinder, der afsagde dommen over den 29-årige i sagen, som har fået nationens racedebat til igen at blusse op.

BNB