Dyrenes Beskyttelses døgnåbne akuttelefon for danskere, der er bekymrede for, om et dyr er i nød, modtog i 2013 næsten 300 opkald dagligt

Dyrenes Beskyttelse modtog i 2013 opkald på deres akuttelefon om alt fra svaner, der sidder fast i noget plastik, til naboens hund, der bare ikke vil stoppe med at gø.

I alt blev det til hele 108.040 opkald svarende til 296 opkald om dagen. Det er en stigning på 43 pct. i forhold til året før, oplyser Dyrenes Beskyttelse i en pressemeddelelse.

Og ifølge Claus Wiingaard, teamchef i Dyrenes Beskyttelses vagtcentral, er de mange opkald et udtryk for, at akuttelefonen er faldet på et tørt sted.

- Over 100.000 opkald viser jo tydeligt, at der er et behov for en vagtcentral for dyr i nød. Og grunden til at der er så stor en stigning i opkald til vagtcentralen hænger sammen med, at flere og flere danskere kender til os, siger han i en pressemeddelelse.

Teamchefen peger på, at jo flere, der kender til akuttelefonen, jo flere ringer op. Det er ifølge ham dejligt, fordi endnu flere dyr på den måde kan få den hjælp, de har brug for.

Dyreambulancen rykker ud

Opgørelsen for 2013 viser derudover, at hvert 12. opkald resulterede i, at Dyrenes Beskyttelse sendte en dyreambulance ud til et dyr i nød, og dyreambulancen kørte i alt ud 25 gange i døgnet sidste år.

Dyreambulancen har til opgave at sørge for, at det nødstedte dyr kommer det sted hen, hvor lige den hjælp, som dyret har brug for, står til rådighed. Det kan være på en vildtplejestation, et dyreinternat eller hos en dyrlæge, fortæller Claus Wiingaard.

Det er især i sommerperioden, at telefonerne hos Dyrenes Beskyttelse bimler med opkald fra danskere, der har fundet et dyr i problemer, og det har en meget simpel årsag, siger teamchefen.

- Vi mennesker er mere ude i naturen, når vejret er godt, og på den måde ser vi flere dyr, også dem, der er i nød. Derudover er der i foråret og om sommeren mange dyreunger. Det tilsammen giver flere opkald, skriver han i en pressemeddelelse.

Ikke altid brug for akut hjælp

Hvis man opdager et dyr i nød, skal man ringe 1812 for at få Dyrenes Beskyttelses vagtcentral i røret, men i tre situationer er det ikke akuttelefonen, man skal ringe til - nemlig hvis dyret er dødt, hvis der er tale om et generende vildt dyr, eller hvis ens eget dyr bliver sygt.

Hverken et dødt dyr eller et generende dyr kan kategoriseres som et dyr i nød, og man har selv ansvaret for at tage sit kæledyr med til dyrlæge, hvis der er brug for det, oplyser Dyrenes Beskyttelse.