- Folk køber i højere grad i dag bolig med hjertet. De køber, fordi de har tænkt sig at bruge boligen, og ikke fordi man kan tjene penge på det. I dag ved mange, at det ikke kan lade sig gøre at tjene penge, og det giver en bedre balance i boligmarkedet.

Kartoffelkuren

- I 2005 var det også en ny generation af købere, som i nogen grad var ufornuftige og købte boliger til mere end eget forbrug, ligesom bankerne havde åbnet godt op for sluserne og lånte penge ud til alle og enhver.

- Priserne steg ret kraftigt i løbet af kort tid. Nogle oplevede ligefrem, at de kunne sætte deres bolig til salg en dag, og næste morgen var det allerede steget væsentligt i pris. Jeg mener ikke, at vi ejendomsmæglere har et hovedansvar for, at priserne steg så meget, for uanset hvor højt du sætter en pris, skal der jo være købere til det. Og det var der i den periode.