Men i alle årene, hvor han boede i forældrenes hus på Hovborgvej 42 i Lindknud ved Vejen troede alle, at han var udlandsdansker.

Og med talrige rejser rundt i verden, lykkedes det Ove Byskov Mortensen at holde spillet gående.

"Jeg kiggede efter hans hus, når han var ude at rejse," fortæller naboen Martha Hansen, der kendte både Ove Byskov Mortensen, hans søster og forældrene.

Martha Hansen beskriver ham som en "ærlig mand". Men selvom millionerne var hemmelige, så vidste naboerne godt, at han havde penge.

"Vi snakkede om alt muligt, undtagen om hans pengesager. Men jeg vidste det godt," siger Martha Hansen til B.T.

Ove Byskov Mortensen tjente de første penge til det, der senere skulle blive en formue i miner i både Grønland og Marokko.

Han emigrerede til Canada lige efter krigen i 1945 og blev canadisk statsborger.

I 1976 kom hjem til Danmark igen, men overfor skattemyndighederne i Brørup Kommune opgav han hvert år på selvangivelsen, at han var udlandsdansker. Derfor kunne han slippe med at betale ejendomsskat og lejeværdi af egen bolig, skriver JydskeVestkysten.

Da Ole Byskov Mortensen i 1997 blev fundet død af en nabo, fandt man ud af, at han ikke havde adresser nogen steder i verden, og derfor heller ikke havde betalt skat nogen steder.

Millionerne havde han gemt på hemmelige konti i Schweiz, men da hans "dobbeltliv" blev afsløret krævede Brørup Kommune godt ind for den manglende skattebetaling gennem 20 år.

Kommunen tømte kontoen for tre millioner - til universalarvingen var der kun møblerne og huset i Lindknud tilbage.