Mange pårørende og overlevende fra Utøya var mødt op mandag for at overvære retssagen mod Breivik. Det er vigtigt, at han bliver hørt, lød det fra en af de fremmødte

Unni Espeland Marcussen, der er mor til Andrine, der blev Breiviks sidste offer, fortæller, at hun vil følge sagen hjemmefra. Hun vil følge sagen for bedre at kunne forstå, hvorfor hendes 16-årige datter skulle få så meningsløs en død.

Retssagen mod Breivik begynder mandag klokken ni. Anklageren vil bruge de første tre timer på at læse anklageskriftet op, hvorefter forsvareren vil tage over. Det forventes, at Breivik vil blive afhørt de resterende af ugens dage.

Der er i alt afsat ti uger til retssagen, og dommen forventes at falde den 20. juli - to dage før årsdagen til massakren.