GRÆKENLAND: Et veritabelt skæbnevalg er undervejs i Grækenland, hvor grækerne søndag skal forsøge at sammensætte et funktionsdygtigt parlament som erstatning for det, der blev valgt 6. maj. Resultatet af sidste valg blev så mudret, at ingen af partierne kunne danne en flertalsregering, og den græske præsident måtte derfor udskrive nyvalg.

Dengang som nu er det Grækenlands katastrofale økonomi, sparekravene fra de internationale finansinstitutioner og tilbagebetalingen af de milliardlån, som holder Grækenland væk fra en statsbankerot, der er i centrum.

Det er et valg for eller imod »Grexit«, som avisen The Wall Street Journal malende betegner det græske drama. Et valg for eller imod landets forbliven i eurozonen.

Det er desuden endnu et opgør med et korrumperet system, og ikke mindst et valg hvor usikkerheden om fremtiden er altdominerende.

De to største partier, det borgerlige Nyt Demokrati, der støtter EUs spare- og lånekrav, og det venstresocialistiske SYRIZA, som er lodret imod, ligger tæt i meningsmålingerne. Samtidig er det usikkert, hvordan vælgerne vil behandle det socialdemokratiske PASOK, der blev rundbarberet med to tredjedele ved valget i maj.

- Der er ikke et valg, man nødvendigvis skal vente bliver særlig klart, men det er svært at forestille sig, at SYRIZA sammen med andre de vil samarbejde med kan få mandater nok til at danne en regering, vurderer Mogens Pelt, lektor og ekspert i græsk politik på Saxo-instituttet på Københavns Universitet.

- Forholdet mellem de to partier ligner et dødt løb, men min mavefornemmelse siger mig, at Nyt Demokrati bliver det største, men det er langt fra sikkert, og det vil sige, at vi kommer ud i en situation, hvor der skal forhandles en regering mellem flere partier. Men det ville undre mig, hvis SYRIZA selv i samarbejde med andre partier vil kunne få nok stemmer. De bedste muligheder for en flertalsregering ligger i at Nyt Demokrati sammen med PASOK og partiet Demokratisk Venstre går sammen, forklarer Mogens Pelt.

Ifølge meningsmålinger siger et flertal af grækerne, at de er villige til at blive i euroen.

- Både i og uden for Grækenland er et stort pres for, at de skal blive i euroen. Et pres, der er større end sidste gang, siger Mogens Pelt.

Samtidig bliver søndagens valg fulgt med tilbageholdt åndedræt på finansmarkederne, for selv om banker og andre institutioner har udarbejdet planer for tænkelige scenarier, imødeser de fleste, at der kommer stærke reaktioner, hvis grækerne vender EU og den fælles valuta ryggen.