Den amerikanske præsident, Bill Clinton, agter at støtte EUs kandidat til posten som leder af Valutafonden (IMF) og dermed gøre en ende på fire måneders tovtrækkeri om, hvem der skal lede den internationale fond.

En talsmand for Det Hvide Hus sagde mandag, at Washington er rede til at støtte EUs kandidat, tyskeren Horst Köhler.

Senere meddelte Japans finansminister, at landet trækker sin kandidat tilbage til fordel for Köhler, når det amerikanske godkendelse af den tyske kandidat er officiel.

Köhler har i mange år arbejdet for Tysklands kristdemokratiske regeringer og har siden 1998 været leder af Østbanken i London.