USA: Selvom midtvejsvalget i USA først og fremmest er en slags folkeafstemning om, hvordan præsident Barack Obama klarer tjansen i Det Hvide Hus, kan de rette valgtemaer sætte dagsordenen og rykke stemmer.

Valgdeltagelsen er altid lav ved midtvejsvalgene, og derfor betyder det meget, om et parti med den rette sag kan mobilisere vælgerne, pointerer Peter Kurrild-Klitgaard, professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.

»Ved midtvejsvalg betyder det mere, om et parti kan mobilisere sine egne vælgere end at overbevise modstanderens, og derfor gælder det om at profilere sig på valgkampens store temaer,« siger han.

Et eksempel er de store strømme af uledsagede børn, der kommer til USA fra Sydamerika. Grænsepolitiet kan ikke nægte dem at komme ind i USA, og det vækker bekymring hos mange amerikanere - specielt blandt republikanere - mens demokraterne vil give flere illegale immigranter lovligt ophold.

»Det er et farligt emne for demokraterne, fordi det mobiliserer en masse republikanske vælgere, der er nervøse for indvandringen,« siger Peter Kurrild-Klitgaard.

Obama har udskudt den meget omdiskuterede immigrationsreform til efter midtvejsvalget. Reformens store spørgsmål er, om de op mod 12 millioner illegale immigranter, der lever i USA, skal have lovligt ophold. Mange af dem har arbejde, går i skole og er integreret i samfundet, men lever ulovligt uden identitetspapirer. Udsættelsen har skabt utilfredshed blandt især latinoerne, som er blevet en kernevælgergruppe for Demokraterne, vurderer Niels Bjerre-Poulsen, lektor ved Center for Amerikanske Studier ved Syddansk Universitet.

»Mange føler sig forrådt over, at Obama valgte at udsætte reformen udelukkende af hensyn til partifæller i de stater, hvor republikanerne står stærkt, og hvor en ophedet debat om immigrationen frygtes at give flere republikanske proteststemmer,« siger han.

Et andet stort valgtema, der heller ikke gavner demokraternes chancer, er sundhedsreformen Obamacare. Selvom den omdiskuterede reform er et år gammel og ikke står til at ændre, bruger republikanerne den alligevel til at vinde proteststemmer, pointerer Peter Kurrild-Klitgaard:

»Den typiske middelklassefamilie, der før havde en privat sundhedsforsiking, oplever nu, at den skal betale mere i Obamas obligatoriske sundhedsforsikring og samtidig har mindre valgfrihed. Det mobiliserer nogle vrede middelklassevælgere til at stemme republikansk.«

Det tredje store valgtema er økonomien, som trods spirende sundhedstegn også er et emne, der vil koste demokratiske stemmer. For selvom Obama-administrationen er lykkedes med at sætte gang i væksten, er fortællingen en anden i valgkampen, vurderer Niels Bjerre Poulsen:

»Obama har været dårlig til at gøre opmærksom på, at det går betydeligt bedre med økonomien. Og så kan mange amerikanere ikke selv mærke opsvinget endnu. Derfor får demokraterne ikke belønningen af opsvinget.«

Ved tirsdagens valg er 435 pladser i Repræsentanternes Hus på valg og 33 pladser i Senatet. Resultatet er afgørende for, hvor stor opbakning Obama kan regne med fra Kongressen i sine sidste to år i Det Hvide Hus.