USA: En række lande, der har formået at skære ned i deres oliehandel med Iran, bliver nu belønnet af USA. Landene bliver fritaget for de sanktioner, som USA har planlagt mod Irans største handelspartnere, skriver Reuters.

Det er Indien, Sydkorea, Tyrkiet, Sydafrika, Taiwan, Malaysia og Sri Lanka, som USA nu fritager for sanktioner. Det sker for at lægge pres på Iran, som ifølge USA og EU forsøger at fremstille atomvåben.

- Ved at reducere Irans oliesalg, sender vi et afgørende budskab til Irans ledere: Indtil de tager konkrete skridt for at tilfredsstille det internationale samfund, vil de fortsat møde øget isolering og pres, siger USAs udenrigsminister, Hillary Clinton, ifølge Reuters.

BNB