En ny Gallup-måling viser, at en stor andel af danskerne støtter ideen om asyllejre i Afrika, men flere borgerlige politikere advarer mod, at blå blok bevæger sig for langt til højre i asyldebatten.

Danmarks behandling af asylansøgere var nærmest ikke et tema, da Folketinget åbnede efter sommerferien i 2013.

Men et år er lang tid i dansk politik. Da Folketingets medlemmer torsdag krydsede klinger under den daglange åbningsdebat i folketingssalen, var asyldebatten et emne, der i den grad bragte sindene i kog. Det skriver Berlingske.

Stigningen i antallet af asylansøgere, som særligt flygter fra krigen i Syrien og Irak, fik fra morgenstunden Dansk Folkeparti og Liberal Alliance til at foreslå, at Danmark overtaler lande i Afrika eller Mellemøsten til, at den danske stat kan oprette særlige lejre i de pågældende lande, hvor man kan placere de flygtninge, der ellers har ret til asyl i Danmark. {embedded type="node/polls" id="30686711"}

Dansk Folkepartis plan er at sende alle flygtninge – med undtagelse af de såkaldte FN-kvoteflygtninge – af sted til lejrene.

Liberal Alliance vil billedligt talt vende flygtningene »rundt i lufthavnen, ind i et fly og ned i en flygtningelejr i nærheden af hvor de kom fra«, men vil modsat Dansk Folkeparti lade de flygtninge, som er personligt forfulgte, blive i Danmark. Dansk Folkeparti taler om Kenya som et oplagt sted til asyllejrene, mens Liberal Alliance nævner lande i Mellemøsten.

»Hvis man får dem ned i en lejr, som Danmark står for. En Sandholmlejr placeret i nærområdet, så kan man også meget hurtigere lade folk blive familiesammenført. Jeg taler om Libanon, Israel, Jordan eller et sikkert område i Syrien, hvor man opretter et mini-Danmark og siger: Det er der, det foregår,« siger LA-leder Anders Samuelsen (LA).

Forslagene får hård kritik fra menneskerettighedsorganisationer. Mange var derfor nysgerrige efter at få at vide, hvad de borgerliges statsministerkandidat, Lars Løkke Rasmussen (V), mente om forslagene.

Venstre har helt tilbage i 2001 foreslået, at man skulle oprette »flygtningecentre i nærområderne«, men både DFs og LAs forslag går langt videre.

Men Venstres formand var langtfra afvisende, da han kommenterede debatten fra Folketingets talerstol. Herfra kaldte han ideerne for »interessante« og sagde, at han ikke ønskede at »hælde det ned ad brættet«, men han mente dog ikke, at Danmark som det eneste land i Europa »uden tilløb« skulle oprette asyllejre i udviklingslande som Kenya eller Libanon.

»Det kunne jo løses bedre, billigere – eller for de samme penge bedre – hvis man lavede nogle tilbud i nærområderne, som også ville gøre det mere realistisk, at folk, når katastrofen var aftaget – hvad enten det er en naturkatastrofe eller en krig – kunne vende tilbage,« sagde Lars Løkke Rasmussen senere i en pause i åbningsdebatten.

Spørgsmål: Så et menneske, som er flygtet fra for eksempel Kobane (syrisk by, red.), ville du helst sende retur med et fly til en lejr i Jordan?

»Ideelt var det langt bedre, hvis vi, når der var sådanne nogle konflikter og krige, der opstod, som internationalt samfund påtog os et ansvar for at give nogle ordentlige tilbud i nærområderne,« sagde Lars Løkke Rasmussen og tilføjede:

»Det vil kræve, at der er et land, som ønsker at lægge jord til«.

En ny måling, som Gallup har foretaget for Berlingske, viser, at der er en vis opbakning i befolkningen til forslagene. 50 procent af danskerne er enten »enige« eller »overvejende enige i«, at det er en god idé at oprette danske asyllejre i for eksempel Afrika. Til gengæld mener en lignende andel af vælgerne, at det vil skade Danmarks anseelse i udlandet, hvis vi fører ideen ud i livet.

Målingen viser samtidig, at spørgsmålet splitter de røde og blå vælgere. Et flertal af de Radikales, Socialdemokraternes, SFs og Enhedslistens vælgere tager afstand fra forslaget, mens hovedparten af de borgerlige vælgere er positive over for tanken.

De Konservatives nye formand, Søren Pape Poulsen (K), sætter dog foden ned. Han advarer den øvrige del af den borgerlige blok mod at indlede en konkurrence om at være hårdest. Han afviser at sende udlændinge, der har ret til asyl, til lejre i Afrika.

Følg Folketingets åbningsdebat her

»Vi skal passe på, at vi ikke i kampen for at være hårde på flygtningepolitikken træffer nogle barske beslutninger. Vi går selvfølgelig også ind for en stram flygtningepolitik, men vi har altså også nogle internationale forpligtelser, som vi skal forholde os til,« siger Søren Pape Poulsen.

Også flere Venstre-folk råber vagt i gevær:

»Det er skammeligt, nationalistisk-navlebeskuende og direkte i strid med to af de vigtigste konventioner i verden. Én ting er valgflæsk, dét her er direkte landsskadeligt for os i den globale verdensorden,« siger Kåre Traberg Smidt (V), der er advokat og folketingskandidat for Venstre.

Det tidligere folketingsmedlem Preben Rudiengaard tager også afstand fra forslagene:

»Det er klart, at hvis folk har ret til asyl, så skal vi også give dem asyl med en opholdstilladelse her, men den skal være af midlertidig karakter, hvor de ikke kan få familiesammenføring det første år. Men er de først kommet hertil, bliver vi altså nødt til at leve op til de menneskerettigheder, som de har«.

I Venstres folketingsgruppe var flere særdeles fåmælte om situationen. Næstformand Kristian Jensen (V) ønskede ikke at udtale sig om sagen, men flere af de V-folketingsmedlemmer, som Berlingske var i kontakt med torsdag, udtrykte frustration over partiets position i udlændingedebatten.

»Det er ikke Venstres politik at sætte en så negativ dagsorden om forfulgte mennesker. Og så med et forslag, der ikke har nogen gang på jord. Det er en skræmmekampagne, som skal få flere til at stemme på os, og det er ikke værdigt for Venstre,« siger et V-folketingsmedlem, som ikke ønsker at få bragt sit navn i avisen.

At dømme efter politikernes debat i folketingssalen var det en smule uklart, om asylforslagene egentlig er i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Men spørger man juraprofessor Jens Vedsted-Hansen, som er en af landets førende eksperter i den danske udlændingelov, konkluderer han, at det »formentlig er i strid med flygtninge- og menneskerettighedskonventionerne«.

»Når flygtningene er kommet inden for dansk jurisdiktion, og det er de jo, når de er nået frem til grænsen, så hænger vi på vores menneskeretlige forpligtelser. En politiker har i dag (torsdag, red.) lovlig smart sagt, at man bare vil vende dem rundt i lufthavnen. Det kan man ikke. Vi kan kun udøve den danske stats myndighed, hvis vi udsætter dem for noget, som vi også selv kunne udsætte dem for hjemme i Danmark. Man kan ikke tørre sin forpligtelse af ved at skubbe folk et andet sted hen. Det er et grundprincip. Det betyder også, at vi ikke bare kan sende dem til en lejr i Kenya,« konstaterer han.

Af samme grund mener statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) ikke, at de borgerlige asylplaner er »seriøse«:

»Hvad er det lige, man forestiller sig, at man skal gøre? Skal man ringe ned til Libanon, som er et mindre land end Danmark, og som har modtaget rigtigt mange asylansøgere, og spørge dem, om de lige kan tage nogle af de danske asylansøgere?«.