Bt.dk skrev i går historien om de nye kørekortregler, der bliver sat i kraft 19. januar. Det betyder, helt kort, at reglerne bliver mere strikse. For eksempel skal du forny dit kørekort hvert 15. år, og aldersgrænserne er strammede visse steder. Og så kan du risikere at skulle starte helt forfra med køreundervisningen, hvis du ikke består den praktiske køreprøve inden 19. januar. Politiet glemte dog lige at skrive, at det ikke gælder for det almindelige B-kørekort. 

- Kørelærere landet over er blevet kimet ned det seneste døgn af nervøse elever, på grund af den meget utilstrækkelige forklaring, der ligger på politiets hjemmeside og dermed også BTs artikel om de nye køreregler. Folk har været nervøse for at alle deres køretimer har været spildt og de skulle starte helt forfra på at tage B-kørekort, fortæller René Arnt.