Der var fest og glade dage omkring hul 1, da golfturneringen Made in Denmark i Himmerland tyvstartede med en pro/am-turnering onsdag eftermiddag.

Mindst et par tusinde mennesker skabte fortættet stemning, da arrangementets protektor Kronprins Frederik dukkede op sammen med verdensranglistens nummer 24, Thomas Bjørn, motorsportsstjernen Tom Kristensen og turneringens storsponsor Lars Larsen.

Sportsligt var det dog mest Thomas Bjørn, der brillerede. Hans åbningsslag blev slået et par hundrede meter opad banen.