Og sådan noget kommer selvfølgelig lynhurtigt i omløb. Den australske avis Herald Sun er blandt dem, der har valgt at offentliggøre de private billeder. Se billederne her.

Ingeniøren Mark Rundle opdagede angiveligt en virus i den funktion i Facebook, hvor man kan anmelde andres billeder, hvis de er anstødelige.

Virussen gav ham adgang til billeder på lukkede private profiler. Og altså også stifterens egne billeder, hvor han f.eks. hygger hjemme i køkkenet med sin kæreste Priscilla og deres lille hund Beast.

En talsmand fra Facebook har sagt til CNET, at fejlen kun var der i meget kort tid, da man lavede om på nogle af sitets koder. Han understreger, at 'alt indhold var ikke tilgængeligt' og siger, at Facebook nu har rettet fejlen. 

Mark Rundle hævder, at han læste om sikkerheds-bristen på et webforum for hackere. Det fik ham tilsyneladende til at undersøge sagen selv og muntre sig med billederne af den 27-årige multi-milliardær, der bl.a. holder en kylling, forsøger at lave sushi, roder rundt på gulvet med sin hundehvalp og poserer i parrets køkken med matchende røde forklæder med navn på.