Danske Spil havde nemlig fået byttet rundt på rækkefølgen i tallene, så de forkerte tal stod som tillægstal og 'supertal'.
- Det ser ud som om, at der skete en manuel indtastningsfejl, siger Thomas Rørsig, der er informationschef hos Danske Spil.
Han fortæller, fejlen kun figurerede i mellem tre og fem minutter, før den blev rettet, og at Danske Spil ikke har fået klager fra spillere, der fejlagtigt nåede at tro, at de havde vundet den rekordstore milliongevinst på hel 102 millioner kroner.
- Det var jo de rigtige tal. Det var kun rækkefølgen, den var gal med siger han.
De rigtige vindertal er: 9, 16, 22, 24, 41 og 47, mens de to tillægstal er 1 og 20. Supertallet er 13.
LÆS OGSÅ:
Ifølge Thomas Rørsig oplevede Danske Spil en usædvanlig interesse for at deltage i denne uges onsdagslotto.
- Interessen har været helt enorm. Vi gætter på, at der har været 1 million danskere, der har deltaget. Det er helt exceptionelt, siger han og tilføjer, at det er dobbelt så mange, som normalt plejer at deltage i onsdagslotto.
Onsdagslotto er et samarbejde mellem otte lande, og foruden Danmark deltager også Sverige, Norge, Island, Estland, Letland, Litauen og Finland. Samlet menes tre millioner mennesker at havde deltaget i kampen om rekordgevinsten.
Gevinsten går dog videre til næste uge, hvor puljen forventes at ryge op på 111 millioner kroner.