I Brøndby skulle man have holdt generalforsamling onsdag – men den er tirsdag blev udskudt.
Grunden? ’En procedurefejl’ som klubben selv kalder det i en pressemeddelelse.
Bag den betegnelse gemmer sig, at klubben ikke rettidigt havde anmeldt afholdelsen af generalforsamlingen til Erhvervsstyrelsen.
Det var ellers blevet kommunikeret ud til fondsbørsen, på Brøndbys hjemmeside, via brev og mail de aktionærer – men altså ikke til Erhversstyrelsen.
Med udsættelsen kommer Brøndy dermed til at bryde en frist i klubbens vedtægter om, at generalforsamlingen skal være afholdt inden d. 30. april.
For en generalforsamling skal være varslet tre uger i forvejen – og på grund af den blandt andet Kristihimmelfartsferien er den nye generalforsamling sat til at blive holdt d. 10 maj.
Det er ellers en generalforsamling, hvor Brøndby skal have ny formand, efter at Jan Bech Andersen har meddelt, at han træder tilbage efter den såkaldte 'Oscar'-gate. Her er Jesper Møller indstillet til at blive ny formand i klubben.
