Valium-anklagen

Lars P. Gammelgaard, gruppeformand K, Folketingsvalget december 1990

Uanset om man spøger eller er alvorlig, kan det være problematisk at beskylde politiske modstandere for at være på stoffer. Det må være konklusionen efter valgkampen i 1990. Her havde Socialdemokratiets formand, Svend Auken, taget sig gevaldigt sammen, efter han ved valget i 1988 var blevet taget i at lyve om en samtale med den norske udenrigsminister. Derfor overraskede det nu den borgerlige lejr at se Auken være så velformuleret, overskudsagtig og rolig. Politiske iagttagere beskrev ligefrem, hvordan han nærmest svævede ned ad Christiansborgs gange med en statsmands attitude.

Den ændrede facon fik en dag den daværende Konservative gruppeformand - nu afdøde - Lars Peter Gammelgaard til at sige til medierne, at Svend Auken var på valium.

Senere skulle Lars Peter Gammelgaard forsikre, at udtalelsen var ment som en morsomhed. Ikke desto mindre blev den opfattet som pinlig og ansvarspådragende, og Lars Peter Gammelgaard blev beskyldt for at insinuere, at Svend Auken var nødt til at tage stoffer for at klare sig. Da journalisterne begyndte at bede om beviser for påstanden, måtte Gammelgaard derfor beklage udtalelsen, der pludselig indgik i valgkampens centrale debat. Det er uvist, om påstanden spillede ind på, at Socialdemokraterne gik frem med hele 14 mandater i forhold til det forrige valg i 1988, mens De Konservative gik tilbage med fem mandater.