- Jeg har været rundt, tror jeg, at besøge 20 (plejehjem, red.) det sidste år. Jeg har ikke fundet ét, hvor der er kommet flere personaler.

Sådan lød de ord, som SFs formand Villy Søvndal måske ærgrer sig allermest over, at han fik sagt under den seneste valgkamp i 2007. For da TV 2 tjekkede påstanden, viste det sig, at partilederen kun havde besøgt fem.

Den slags politiske bommerter er der gennem de seneste mange års valgkampe blevet begået mange af. Men der bliver færre og færre af dem i takt med, at politikere i mindre grad improviserer og i højere grad er styret af indstuderede formuleringer, de har skrevet i samarbejde med politiske rådgivere. Det mener Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen.

- For bare 20 år siden forberedte toppolitikere sig kun på TV-debatter med løs hånd og med plads til improvisation. I dag sætter både partiledere og rådgivere utrolig megen energi ind på at designe budskaber, der minimerer risikoen for at begå fejl, siger han.

Med den tidligere danske statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) i spidsen blev 00erne det årti, hvor moderne politikere for alvor begyndte at være uhyre disciplinerede med deres ordvalg, påpeger Thomas Larsen.

Han mener ikke, at det er tilfældigt, at det er en politiker som Villy Søvndal, der står for en af de største fadæser i nyere tids valgkampe.

- Villy Søvndal er en af de få politikere, der stadig kan finde på at improvisere og lade sig rive med af stemningen. Det er der ikke mange, der gør mere, siger Thomas Larsen.

Den samme opfattelse har politisk kommentator og tidligere konservativ minister, Hans Engell.

Han mener desuden, at det er blevet sværere for politikere at slippe godt fra at slynge om sig med fejlagtige oplysninger.

- For 20 år siden viderebragte medierne bare toppolitikernes påstande og synspunkter, hvorefter man debatterede dem. I dag efterprøver og undersøger medierne påstandene meget skrappere,siger han.

Om de danske politikere taler over sig i den igangsatte valgkamp, vil de kommende uger vise. Indtil da er her et overblik over kommentarer, som politikere gennem de seneste 20 års valgkampe nok helst havde trukket i land, hvis de kunne.