Hvis man vil fastholde elevernes mange valgmuligheder, må man enten acceptere, at flere elever skal supplere deres gymnasiale eksamen, ellers må man sænke adgangskravene på de videregående uddannelser.

Sådan lyder det fra formanden for Rektorkollegiet og rektor på Syddansk Universitet, Jens Oddershede. Han mener, at man skal løse problemet ved at ensrette udbuddet i gymnasiet og dermed sikre, at flere når et højt niveau.

- Der er nogle fagpakker i gymnasiet, som ikke har sprogfag og naturvidenskab på et fælles højt niveau, siger Jens Oddershede.

Hver fjerde student må derfor supplere sin gymnasiale uddannelse med kurser for at leve op til adgangskravene på en videregående uddannelse.

- Sænker man i stedet kravene til optagelse på universiteterne - gør dem brede og mindre specifikke, vil man ende på et lavere niveau i den anden ende, siger han.

Jens Odderhede mener derfor, at det er et spørgsmål om, at nogen må give sig. Og gymnasierne giver universiteterne ret i, at der er de to muligheder.

- Enten skal man slække på kravene til de videregående uddannelser, ellers skal man sikre, at alle elever eksempelvis får matematik på B-niveau i gymnasiet, men det vil mange ikke kunne gennemføre, siger formanden for Gymnasieskolernes Rektorforening, Jens Bo Nielsen.

Han ser i det hele taget ikke det store problem i de mange »suppleringskursister«.

- Det er en nødvendig konsekvens af, at vi har fået mange flere ind i uddannelsessystemet, siger han.

Jens Bo Nielsen synes, det er godt, at vi har et gymnasium, hvor de unge, inden de starter, ikke behøver at tage stilling til, hvad de vil.

- Undervejs finder de ud af, hvad de gerne vil, og at de muligvis skal supplere - og så gør de det, siger han og afviser, at det er et problem, at studenterne først tager suppleringskurserne efter gymnasiet.

- Der er mange, der alligevel tager et år fri, siger han.