Kæmpe forbrug af cigaretter, fastfood, hårextensions, tatoveringer og børnelegetøj er hvad, det unge kærestepar Daniel og Julie fra Næstved bruger sine penge på. Og det er ikke småpenge, der bliver brugt.
Når TV3s populære program »Luksusfælden« tirsdag aften vender tilbage med nye sager, er eksperterne Carsten Linnemann og Mette Reissmann 'rystet' over Julie og Daniels overforbrug og økonomisk prioriteringer. Et overforbrug, der er blevet finansieret af deres forældre, samt Daniels farfar. Ham skylder parret 15.000 kroner.
I programmet fortæller Daniel, at han har svært ved at se sin farfar i øjnene, fordi han er flov over at have lånt så mange penge af sin pensionerede farfar. Det bliver ikke bedre, da parret i en skuffe har en stor bunke ubetalte regninger.
Læs også:
Eksperten Carsten Linnemann er rystet over, at 20-årige Daniel og 21-årige Julie, der er på SU og SU-lån, har valgt at se bort fra de mange regninger, der vælter ind.
»Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige. Det er jo fuldstændig kørt af sporet,« siger Carsten Linnemann.
Som i de tidligere sæsoner har eksperterne gennemgået økonomien med deltagerne. De viser dem forskellige poster som bolig, mad, transport og diverse, hvor pengesedler placeres for at illustrere det månedlige forbrug ud for hver post. Ud fra posten 'diverse', som dækker alt fra tøjkøb til tatoveringer, ligger der 10.200 kr, som Julie og Daniel bruger hver måned.
Totalt giver det et overforbrug på 13.300 kr hver måned.
Læs også:
Carsten Linnemann tager parret ud i en stort lagerhal for at vise, hvad der kan ske, når man vælger at prioritere forsikring for sønnen Mathias fra. Da eksperten fortæller scenariet om, at hvis sønnen Mathias kommer ud for en ulykke i vuggestuen, så er han ikke forsikret, hvilket tydeligt påvirker Julie.
»Jeg vil aldrig kunne tilgive mig selv, hvis der skete ham noget. Han betyder alt for mig,« fortæller en rørt Julie.
Det er ikke kun en forsikring, som parret har fravalgt Mathias, det er også madpakken i vuggestuen. Da pengene hurtigt bliver brugt op, har parret ikke altid råd til at give 2-årige Mathias en madpakke med.
Den nye ekspert Mette Reissmann der sidder i Folketinget for Socialdemokraterne, mener, det er helt 'sygt', at det unge kærestepar bruger så mange penge på cigaretter, personlig pleje osv.
»Det er helt sygt. Der er ingen mennesker med en almindelig lønindkomst, der har så stort et forbrug på, undskyld jeg siger det, ingenting,« siger Mette Reissmann.
Julie og Daniels rejse mod en forhåbentlig økonomisk stabilitet kan opleves i Luksusfælden tirsdag aften på TV3.
Læs også: