En undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) i Dagbladet Politiken viser, at ud af 12.000 unge, der i 1994 fik kontanthjælp det meste af et år, er over halvdelen stadig uden arbejde. Langt de fleste er endda røget helt ud af arbejdsstyrken. Og der er vel at mærke tale om unge under 30, som dengang var tilmeldt Arbejdsformidlingen og var det, man kalder arbejdsparate.

Forsker Mie Dalskov Pihl fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd peger på, at undersøgelsen typisk dækker unge ufaglærte, der ikke havde andre problemer dengang, end at de kom direkte fra skolen for at søge job, eller var unge, som bare glemte at melde sig ind i en a-kasse.

- Men fælden klappede, fordi man ikke i tide fik dem i gang, siger hun til Politiken.

1.200 af de unge er i dag endt som »ikke-arbejdsmarkedsparate« kontanthjælpsmodtagere - det vil sige, at de har fået så store sociale eller helbredsmæssige problemer, at de ikke kan tage et almindeligt arbejde. Yderligere 1.200 får førtidspension. Resten er i aktivering, på sygedagpenge, under revalidering eller på anden måde røget helt ud af arbejdsmarkedet.

Mie Dalskov Pihl kalder det »en fallit«.

- De var fit for fight og skulle bare lige have et lille puf. I stedet trillede de længere væk fra arbejdsmarkedet. Dengang var de ikke en tung gruppe. Det er de blevet, siger hun til Politiken.

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) får mavepine af tallene, siger hun.

- De viser, at det ikke gør noget godt for et ungt menneske, som ikke har andet problem end ledighed, at være på kontanthjælp. Det kan være invaliderende, siger ministeren til Politiken.

Mette Frederiksen varsler, at hendes bebudede reform af kontanthjælpen senere i år vil betyde, at unge »med det samme« vil blive mødt med et krav om at begynde på en uddannelse. Hun peger på, at 80.000 unge ikke har været i gang med job eller uddannelse inden for de seneste seks måneder.

BNB