Politiet har nu smidt fløjlshandskerne og er trukket i fuld udrustning.

Der er opstået uro i og omkring Mølleparken i Aarhus, hvor det ifølge BTs udsendte er lykkedes unge indvandrere at trænge ind til de højreekstremistiske demonstranter.

Politiet har lagt de første moddemonstranter ned i Mølleparken, men flere andre steder i nabolaget er der ballade.

Unge forsamlet på Vestergade kaster brosten mod politiet, og ved varehuset Magasin har unge kastet flere cykler i Aarhus Å.

På Grønnegade har unge indvandrere barrikaderet sig, og aarhusianere, der ikke har noget med demonstrationerne at gøre, befinder sig midt i det hele.

På Bispetorv fortsætter demonstrationen »Aarhus for mangfoldighed« med taler og musik, ligesom højreekstremisterne fortsat er samlet i Mølleparken

BNB