'Unga Bunga' fortsætter alligevel
Nu sendes det ugentlige radioprogram om dj-kultur og elektronisk musik i stedet klokken 21:00 - stadig fredag
Nu sendes det ugentlige radioprogram om dj-kultur og elektronisk musik i stedet klokken 21:00 - stadig fredag
Tidligere på ugen forlød det, at DR havde planer om at lukke det populære radioprogram 'Unge Bunga' med Le Gammeltoft som vært.
I stedet skulle den ugentlige Superliga transmission overtage pladsen fredag klokken 18:00
Men nu viser det sig, at det hele var én stor misforståelse.
Superligaens kampe vil i den kommende sæson blive spillet fredag aften. Og da disse altid transmitteres på P3, var det nødvendigt at cleare denne sendeflade.
'Unga Bunga' fortsætter. Og i stedet skal programmets mange fans blot stille ind på P3 fredag aften klokken 21:00 - og tre timer frem.