Ung studine sælger sin mødom på nettet
En fattig, 19-årig studerende fra New Zealand kan nu indkassere 170.000 kroner efter at have solgt sin jomfruelighed til højestbydende.
En fattig, 19-årig studerende fra New Zealand kan nu indkassere 170.000 kroner efter at have solgt sin jomfruelighed til højestbydende.
Den unge studerende, som kun er kendt under sit alias ’Unigirl’ på auktionssiden ineed.co.nz, siger selv, at salget af mødommen går til at betale for undervisning og bøger på universitetet.
Efter online-auktionen var afsluttet, kunne den unge pige gøre status over interessen for hendes særlig tilbud – 30.000 havde klikket på annoncen, over 1200 havde budt på førstegangssex med den 19-årige, og det vindende bud havde en værdi på 170.000 danske kroner.
- Jeg har accepteret et bud på over 45.000 new zealandske dollars, hvilket er meget mere, end jeg havde drømt om, skriver ’Unigirl’ begejstret på auktionssiden, hvorefter hun takkede for interessen.
I annoncen havde hun følgende at sige om sig selv og den ydelse, hun havde til salg:
- Jeg har aldrig haft et seksuelt forhold, og jeg er stadig jomfru. Jeg tilbyder min mødom til højestbydende, så længe der er tale om sikker sex. Jeg er fuldt ud bevidst om min beslutning og de mulige konsekvenser, forsikrer den 19-årige om og tilføjer, at hun er atletisk bygget og 100% sygdomsfri.
Den kontroversielle auktion har vakt harme hos en lokal forældreorganisation, som kalder pigens beslutning for ’ubegribeligt sørgelig’, men hverken politiet eller auktionshuset vil gribe ind over for auktionen, som er foregået helt i overensstemmelse med gældende regler.
Det vides ikke, hvem køberen af mødommen er, og ’Unigirl’ har angiveligt ikke reageret på henvendelser fra pressen.