Sagen mod en 17-årig ung mand, AM, med somalisk baggrund, der står tiltalt for voldtægt af en 10-årig pige ved Gullestrup ved Herning sidste år, starter i dag ved retten i Herning.

AM er tiltalt for i alt to voldtægter, et voldtægtsforsøg, anden kønslig omgang end samleje samt frihedsberøvelse.

Voldtægten på den 10-årig pige fandt sted i et skovstykke i Herning-bydelen Gullestrup lørdag den 19. november 2011. Ifølge anklagerne gennemførte han fuldbyrdet samleje med den 10-årige efter bl.a. at have truet hende med en kniv. Sagen vakte stor opsigt i Herning, og der spredte sig nærmest en lynchstemning i området, i dagene efter voldtægten på den lille pige.