- Vi fik svar på undersøgelserne af de DNA-spor, som gerningsmanden havde efterladt sig hos ofret. Det gjorde, at vi anholdte den 22-årige kl. 09.55 og sigter ham for fuldbyrdet voldtægt. Det er en ung, dansk mand her fra Helsingør, fortæller efterforskningsleder Henning Svendsen fra Nordsjællands Politi.
Den 22-årige er kendt af politiet i forvejen, og derfor lå politiet allerede inde med hans DNA-profil. Det er dog ikke for sædelighedsforbrydelse, oplyser Henning Svendsen, som ikke ønsker at fortælle, hvad den mistænkte er kendt for.
Den 22-årige er ifølge politiet afvisende over for sigtelsen.
Her bandt han den 18-åriges kvindes arme med plastiksnor eller -strips og trak hendes bukser ned og voldtog hende.
18-årig lettet
Politiet har underrettet den 18-årige kvinde om anholdelsen, og hun blev utrolig lettet over, at der blev fundet en DNA-profil, som matchede sporene.
- Hun har jo også gået og været utryg - udover at det også i sig selv har været traumatisk at blive voldtaget, siger Henning Svendsen.
