En 32-årig kvinde fra Skærbæk-området mistede lørdag sit ufødte barn, da hun kom ud for en trafikulykke ved Løgumkloster, skriver jv.dk.
Ulykken skete klokken 11.59, hvor kvinden kørte ud for ubetinget vigepligt. I det samme kom en mandlig bilist kørende ind i siden på kvindens bil. Hans bil trillede rundt, men han kunne selv kravle ud af bilen.
Begge blev kørt til Aabenraa Sygehus, hvor det stod klart, at kvindens barn desværre var dødt. Kvinden, som var 16 uger henne, er uden for livsfare, men er stadig indlagt på sygehusets intensivafdeling, oplyser jv.dk.
BNB
Del: