Den sikre og billigste mobilløsning i udlandet er at holde ferie og slå hverdagen helt fra.
Læs også: Billigere telefoni på ferien
Sagt på en anden måde: Slå netforbindelsen fra mobilen, ring ikke fra den og modtag heller ikke opkald. Brug kun sms'er, hvis det absolut skal være.
Men så meget ferie er det nok de færreste, der har lyst til.
Og så er det, at ferien i udlandet kan ende med en kedelig souvenir, en mega mobilregning - med mindre man er opmærksom på priser, og hvad ens mobil "foretager sig".
Her er syv tips til at undgå kæmpe mobilregning.
Tjek priserne
Vær opmærksom på, hvor meget du ringer eller sms'er. Inden for EU er der maksimumspriser, og nogle teleselskaber opkræver mindre. Det må efter 1. juli højst koste 2,70 kr. pr. minut at ringe. 0,75 kr. pr. minut for at modtage opkald. 0,84 kr. for et sende en sms.
Men det er kun i de 27 EU-lande. Går ferierejsen til andre lande, så tjek prisen hjemmefra hos dit teleselskab. Hos Telia koster det f.eks. 15 kr. i minuttet at ringe hjem fra USA og 17,50 kr. pr. minut at ringe fra Grønland.
Lokalt taletidskort
Rejser I mange sammen, kan man med fordel købe lokale taletidskort med simkort til mobilerne og tale sammen til lokal takst. Det er billigere end, når samtalerne skal "over Danmark". Ulempen er, at det normale simkort med dit telefonnummer er taget ud og ikke i drift, hvilket dog også kan være en fordel - i udlandet betaler man også for at modtage samtaler. At skifte simkort kræver, at din telefon ikke låst af dit teleseskab. I så fald kan telefonen ikke bruge SIM-kort fra andre operatører.
SMS frem for opkald
Det koster ikke noget at modtage sms, men man betaler for at sende - også selv om ens danske abonnement indeholder gratis sms. Men det er langt billere end at ringe op. Prisen for at sende sms i udenfor EU varerier meget. Det kommer an på, hvilke udenlandske operatører dit teleselskab har en aftale med. Det er en god idé at tjekke prisen på sms på dit teleselskabs hjemmeside, inden du rejser. Typisk vil dit teleselskab sende en sms med de gældende priser for sms, data og fortage og modtage opkald, når du ankommer til et andet land.
Sluk telefonsvareren
Holder du ferie uden for EU, er samtaletaksten ikke alene som oftest dyrere, du risikerer også at betale selv om, du ikke tager telefonen, hvis den ringer. Du betaler nemlig for to opkald, hvis der indtales en besked på telefonsvaren. Første opkald er til din mobil i det land, du befinder dig i. Det andet fra din mobil til telefonsvareren i Danmark. Derudover koster det også at aflytte beskeden. Det er derfor en god idé at slå den helt fra, inden du forlader landets grænser. På den måde skal du kun betale for de opkald, du svarer på.
Slå data helt fra
Ikke alle har tjek på, hvilke programmer i telefonen der anvender nettet og måske lige undersøger, om der er opdateringer til software eller non-stop tjekker, om der er nye mails. Benyt dig i stedet af trådløst netforbindelser og gratis WiFi. Husk at være forsigtig omkring personlige data, når du er på et offentlig tilgængelig net. Som alternativ kan du slå automatisk opdatering af e-mail og anden downloads fra. På den måde kontrollerer du selv, hvornår telefonen bruger data. Fra 1. juli 2012 må selskaberne højst opkræve 6,42 kr. pr. MB i EU-lande, mens prisen for en MB i f.eks. USA kan være 100 kr.
Pas på med GPS
Ligesom med en almindelig GPS i bilen koster signalet ikke noget. Men man skal alligevel være forsigtig med brug af GPS. Det findes mange programmer i telefonen, der både bruger GPS og data. Bruger du f.eks. Google Maps på din telefon, koster GPS ikke noget, men selve kortet, hvorpå din placering bliver vist, skal hentes ned til din telefon - det koster data. En god idé er kun at bruge GPS'en, hvor der er WiFi.
Mobil til søs
Når du om bord på en færge eller et krydstogtskib bevæger dig mellem to lande, skal du se på telefonens display, om du er på dit teleselskabets net, et andet selskabs net eller på skibets satelit-forbindelse. Ringer du via satelit-forbindelsen, er minuttaksten ofte væsentlig højere. I følge IT- og Telestyrelsens hjemmeside kan minuttaksten være helt op til 62 kr. - både når du selv ringer op, modtager et opkald eller der bliver indtalt et besked på din telefonsvarer. Det er en god idé at tjekke, hvilket net du er på, inden du bruger telefonen - eller helt at slukke den, når du er til søs.