Undersøgelse fastholdes
Undersøgelse fastholdes
Undersøgelse fastholdes
Selv om der ikke er den mindste grund til at tro, at udsendte soldaters hjembragte sygdomme fra Golfen kan nedarves af deres børn, står forsvarsminister Hans Hækkerup (S) fast på, at sagen skal undersøges.
- Det skylder vi de folk, der har været udsendt, sagde forsvarsministeren efter et samråd i dag med Folketingets forsvarsudvalg.
I undersøgelsen har man i første omgang spurgt samtlige godt 800 Golf-veteraner om, hvorvidt deres eventuelle børns sygdomme kan have en sammenhæng med opholdet i Golfen. Derefter er det tanken, at de pågældende børn skal undersøges.
Den undersøgelse, der tidligere er lavet af soldater, som har gjort tjeneste i Golf-området, viser, at de - i forhold til den øvrige befolkning - har en oversygelighed på tre områder: Psykiske lidelser, mave- tarm-lidelser og eksem. Det har i den forbindelse ikke været muligt at finde en forklaring på overhyppigheden.
/ritzau/