Ulven kommer – ulven kommer!
Liam Neeson er tilbage i endnu en actionfilm, dog er denne mere ovre i katastrofefilm-genren.
Liam Neeson er tilbage i endnu en actionfilm, dog er denne mere ovre i katastrofefilm-genren.
Neeson arbejder som vagt og ulve-skytte på et olieraffinaderi i Alaska, sammen med alle slags rå typer af mænd som drikker og slås efter fyraften.
Da de skal på weekend styrter flyet ned, og gruppen af overlevende mænd ender i den kolde og vildeste ødemark – omringet af ulve.En efter en tages mændene af ulveflokken og det handler om ren overlevelse.
Filmen forsøger åbenlyst at røre, for disse mænd har hver sin spændende skæbne, men hverken historien, karaktererne eller replikkerne er dybe nok til at kunne ramme følelserne, så det hele ender desværre i klicheer.
Alfahannen i flokken
Selvfølgelig sammenlignes gruppen af mænd med ulveflokken. Hvem er alfahan? Og hvem udfordre føreren Neeson?
Men på trods af smukke naturbilleder (når der indimellem filmes ude og ikke i det tydelige studie), og at filmen har flere gode spillere (bl.a. Dermot Mulroney og Dallas Roberts), udover Neeson, så virker den utroværdig. Især lydstudiet har været lige lovlig kreative med ulvelydene. Lyde til ulve som i øvrigt er meget kunstige.
En film om mænd
Filmen røg ind på førstepladsen i USA, så mon ikke den også finder sit (mandlige) publikum herhjemme. En film om mænd, lavet af mænd til mænd. Og det er jo snart 20 år siden filmen 'Alive', omhandlende flystyrt og overlevelse i den kolde natur udkom.
USA, 2012.
Instruktør: Joe Carnahan.
Premiere over hele landet.
Se trailer her: