Den britiske post-punkgruppe Savages trådte ind på scenen på NorthSide Festivals anden dag med stor autoritet. Især forsangerinde Jehnny Beth udstrålede fra første tone fuldstændig kontrol, og hun krævede fuldstændig dedikation af sit publikum. Ikke mindst illustreret ved hendes umiddelbare nedgang til båsen ved publikum, hvor hun spejdede ud over os, mens hendes blik begik sig som Saurons andet øje for at få os til at lytte.
De fire kvinder i Savages spillede en god blanding af favoritter fra den aldeles glimrende debut "Silence Yourself" fra 2013 sammen med nyere materiale - heriblandt flere numre, der ikke endnu er udgivet. Den kradsbørstige kontante "Shut Up" var en skøn lydlussing, der bestod af knastør bas, fine 'udsmykkende' støjguitar-figurer og en solid vokal energi fra Beth. Nummerets afslutningsvise aggressions-opbyggende suspense forblev ved forventningen, der ligesom på pladen, fremstod som glubsk indestængt vrede. Kun sjældent fik vi en forløsning, hvor vildskaben kunne få frit løb, som for eksempel i "Slowing Down The World", hvor Beth gav los med korte og ultraskarpe primalskrig fra en anden verden.

Læs også:

For følelsen er fantastisk, når det sker.

NorthSide, Green Stage, lørdag aften

Se også: Derfor tager vi på Northside