UKRAINE: Hvis Rusland udvider sine militære aktiviteter på ukrainsk territorium, vil Ukraine søge militær hjælp fra andre lande.

Det siger den ukrainske FN-ambassadør, Juri Sergeijev ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Samtidig siger FN-ambassadøren, at Ukraine forbereder sig på at forsvare sig mod Rusland.

Ukraines sikkerhedschef, Andrej Paruby, gav søndag ordre til, at alle militære reservister op til 40 år skal indkaldes.

Den fungerende præsident, Aleksandr Turtjinov, advarede søndag om, at hans land befinder sig på randen af en katastrofe, og at den russiske præsident, Vladimir Putin, reelt har erklæret landet krig.

BNB