En kendt konspirationsteoretiker skulle angiveligt have kastet flere liter 'sort' væske op inden sin død, lyder det ifølge en engelsk retsmediciner.
Det skriver engelske Metro.
Engelske Max Spiers var i juli i Polen for at fortælle om UFO'er og konspirationsteorier, men kort inden foredraget blev han på fundet død på en sofa.
Han havde angiveligt inden sin død sendt sin mor en sms, hvor han skrev, 'Hvis der sker mig noget, så undersøg det'. Den 39-årige Spiers, der var far til to, havde gjort det til en livsmission at fortælle om UFO'er og påståede statshemmeligheder. Max Spiers mor, Vanessa Bates, gav efterfølgende udtryk for, at sønnen måske havde undersøgt noget, han ikke burde.
»Jeg tror, Max har rodet i nogle mørke steder, og jeg frygter, at nogen har ønsket ham død,« sagde Vanessa Bates dengang til Mirror.
Nu er nye detaljer imidlertid dukket op i sagen.
Mens man i Polen i første omgang henlagde den kendte konspirationsteorikers død som et naturligt dødsfald, kunne en obduktionen i England dog ikke fastslå dødsårsagen. Retmedicineren Caroline O'Donnell oplyser i en officiel erklæring, at Max Spiers op til sin død havde været alvorligt syg med høj feber:
»Den følgende dag kastede han to liter sort væske op,« fortæller hun ifølge avisen.
Detaljen om den sorte væske har påny vakt undren, for hvorfor skulle den ellers raske UFO-jæger døde så pludseligt.
»Max var en meget sund mand med et godt helbred, og alligevel døde han pludselig på en sofa,« lyder det blandt andet fra moderen.
