Den allersidste kamp i Europa League holder flyttedag.

UEFA har vedtaget at rykke finalen, så den skal spille senere – i forbindelse med Champions League-finalen.

»Princippet om at afholde Europa League-finalen i den samme uge som Champions League-finalen for perioden 2018-2021 blev godkendt,« lyder det ifølge Daily Mail i en udtalelse fra UEFA.

Som det er i dag spilles Europa League-finalen tidligere, mens ikke alle europæiske ligaer og cup-turneringer er afsluttede.

Sådan bliver det altså ikke i fremtiden.

Første år med det nye koncept ser sådan ud:

  • Europa League-finalen i 2019 spilles 29. maj (onsdag).

  • Champions League-finalen i 2019 spilles d. 1. juni (lørdag).

Men som det lyder fra UEFA:

»Finalerne skal spilles på forskellige stadioner, som det er tilfældet i dag.«

Begge turneringer er stadig i gang i denne sæson, hvor man er nået frem til kvartfinalerne.

Årets Europa League-finale spilles d. 24. maj i Stockholm.

Årets Champions League-finale spilles d. 3. juni i Cardiff.