Udviklingsminister afviser skatterabat til udsendte
Nødhjælpsorganisationernes udsendte skal ikke slippe for at betale dansk skat, siger udviklingsminister Christian Friis Bach efter kritik af nye regler i skattereformen.
Nødhjælpsorganisationernes udsendte skal ikke slippe for at betale dansk skat, siger udviklingsminister Christian Friis Bach efter kritik af nye regler i skattereformen.
Nødhjælpsorganisationerne skal betale skat - både i Danmark og i de lande, de arbejder i.
Sådan lyder meldingen fra udviklingsminister Christian Friis Bach (R) ifølge Politiken, efter at flere organisationer har rettet skarp kritik mod et element i den skattereform, som regeringen for en måned siden indgik med Venstre og Konservative. Det betyder
En afskaffelse af en paragraf i ligningsloven betyder, at organisationernes udsendte skal betale dansk skat af deres indtægt. Den udgift har de langtidsudsendte hidtil været sparet for.
- Det er vigtigt, at man også inden for udviklingsarbejdet betaler skat. I den her branche er der bygget en række særregler op, og det er jeg grundlæggende imod«, siger Christian Friis Bach.
Han mener dog ikke, at selve skattereformen kommer til at påvirke de humanitære organisationers arbejde kraftigt.
- Det får den konsekvens, at de kan sende færre ud, men det er ikke sådan, at det fuldstændig vil ødelægge muligheden for at sende danskere ud eller underminere deres arbejde. Mange af dem bruger langt overvejende lokale medarbejdere, som der findes flere og flere topkvalificerede af, siger han til Politiken.
BNB