Når u-lande modtager støtte fra de mere velstående lande, så kommer en stigende del af pengene fra private velgørere, skriver Kristeligt Dagblad.

I 2010 kom 32 procent af pengene til det humanitære hjælpearbejde fra velgørende enkeltpersoner, fonde og virksomheder, hvilket var en fordobling i forhold til 2006. Det viser en undersøgelse fra Development Initiatives (Initiativer til Udvikling), en britisk organisation, der analyserer og formidler viden om udviklingsbistand.

- For mange organisationer er private penge blevet svaret på dilemmaet om, hvordan man kan blive ved med at reagere på et voksende antal udfordringer, når der er begrænsede offentlige midler til rådighed, skriver Development Initiatives ifølge Kristeligt Dagblad i rapporten.

Der er dog store forskelle mellem de enkelte organisationers sammensætning af deres indtægter. I den ene ende af spektret ligger Læger uden Grænser, hvis nationale afdelinger i gennemsnit får 90 procent af deres midler fra private kilder. I den anden ende finder man organisationer som Norsk Flygtningehjælp og Dansk Flygtningehjælp, hvor private midler i snit kun udgør henholdsvis 2 og 3,5 procent af omsætningen.

Fundraising-direktøren i den danske afdeling af Læger uden Grænser, Anne Larsen, forklarer, at det er en overordentlig bevidst strategi fra Læger uden Grænsers side at fokusere så meget på indtægter fra private. Læger uden Grænser arbejder ofte i meget urolige og konfliktfyldte områder, hvor det er helt afgørende, at de lokale magthavere har tillid til, at organisationen er neutral. I konfliktfyldte områder, hvor for eksempel EU-lande spiller en militær eller politisk rolle, kan det være problematisk at være modtager af statslige midler.

- Vores uafhængighed skal være så stærk som mulig. Vi kan ikke risikere at blive skudt i skoene, at vi er i lommen på bestemte udenrigspolitiske interesser. Det hele går ud på at opnå den størst mulige frihed i felten,« siger Anne Larsen.

Læger uden Grænser har en international tommelfingerregel, der hedder omkring 85 procent private midler. I Danmark var man sidste år oppe på 81,1 procent - og det er den linje, der skal holdes, siger Anne Larsen.

- Det er dyrere at samle private midler ind, men det har en effekt i felten, og det er det, vi fokuserer på, siger hun.

I Dansk Flygtningehjælp, hvis omsætning er omkring 10 gange så stor som Læger uden Grænsers - 1,4 milliarder kroner i 2011 - samlede man sidste år 60 millioner kroner ind fra private givere. En brøkdel i forhold til de 1,3 milliarder kroner, som organisationen fik fra statslige bistandsorganisationer som Danida og organisationer som FN eller EU til sine internationale opgaver eller fra danske kommuner som betaling for at drive sprog- eller integrationsskoler.

BNB