Når han nu kan være en god skuespiller, hvorfor bliver Adam Sandler så ved med at te sig som en imbecil teenage-tosse i den ene bøvsekomedie efter den anden?

’That’s My Boy’ er endnu en i rækken, her med Sandler som et ølbællende nul, der som 13-årig gjorde sin matematiklærer gravid og siden opfostrede sin søn, Han Solo, alene.

Sukkersygt nervevrag

25 år senere er sønnike et sukkersygt nervevrag, der skider i bukserne og hader sin far. Men han er også et finansgeni på vej til at blive gift med en snob og score kassen, så farmand øjner chancen for familieforsoning og lidt lommepenge og tropper uinviteret op til brylluppet.

Resten giver sig selv. Som altid skal vi igennem en endeløs række af forviklinger, fornærmelser og sex med oldemor, inden vi ender med et grådkvalt mandekram, der er lige så hult som et kinderæg.

Sandler kæmper mod slutningen for at løfte den helt åndssvage historie, den ros skal han have, men da er vi for længst bukket hovedrystende under. Udmattet af platheder, pint af klicheer og druknet i de kaskader af kropsvæsker, der sprøjtes ud i snart sagt hver anden scene.

I det mindste er det ikke i 3D.