Kunne du godt bruge lidt ekstra mønt til sommerferien, så kan det være, du skulle kigge lidt rundt i dit hjem – eller i stuen hos svigermor eller bedstemor. Udlandet har nemlig i den grad fået øjnene op for gamle, danske møbler, og det kan mærkes hos kendt auktionshus.
Måske har du længe tænkt over, at bedstemors gamle retro-stol er god at sidde i - uden at skænke det en nærmere tanke. Men måske er det værd at kigge en ekstra gang på den gamle stol – især, hvis den er fra midten af det forrige århundrede. For er den lavet af den rette designer, så kan den indbringe en formue.
Kendte danske designmøbler af f.eks. Arne Jacobsen og Hans Wegner har længe været populære både herhjemme og udenfor landets grænser. Men den seneste tid har udlandet også fået øjnene op for de mindre kendte danske arkitekter, som huserede i den gyldne periode fra omkring 1930’erne til 1970’erne. Især er perioden fra 1945- 1965 populær.
Det fortæller Peter Kjelgaard, der er afdelingsleder hos auktionshuset Bruun Rasmussen.
»Denne guldalder for dansk møbelkunst har hele tiden været eftertragtet fra udlandet, men det vi ser nu er, at interessen fortsætter og stiger. Og det er nogle meget stærke købere fra udlandet, der støvsuger markedet for de bedste møbler af de kendte arkikter som f.eks. Arne Jacobsen«, siger han og fortsætter:
»Men det, vi de senere år har bemærket, er, at man også er begyndt at søge nogle lidt mere eksotiske navne – nogle designere, som knapt er kendt herhjemme i Danmark, men som var kendt tilbage i 30’erne og 40’erne. Og de møbler er begyndt at koste nogle meget høje prise«.
Ifølge Peter Kjelgaard er det op mod 90-95 procent af de eftertragtede møbler, der nu bliver købt af pengestærke købere fra udlandet. Og derfor mener han, at det er værd at kigge stuerne efter en ekstra gang. Især, hvis man ved, at man har haft bedsteforældre eller ældre familiemedlemmer, der i 1930’erne og 40’erne købte moderne møbler.
»Det er stadig muligt, at man kan ligge inde med et eller andet, som mange ikke rigtig synes er noget, men som lige har den rigtige form«, siger han og tilføjer, at han for nylig fik en henvendelse fra en mand, hvis mor var død, og som havde arvet to lænestole:
»Han var i tvivl, om de kunne sælges. Jeg mente, at han kunne få omkring 200.000 kroner for dem«, fortæller Peter Kjelgaard.
De danske møblers popularitet er blevet så stor i udlandet, at også det britiske medie Financial Times har skrevet en artikel om dem. Ifølge Financial Times kendtegnes de efterspurgte møbler blandt andet ved at være i en mørkere træsort som teaktræ eller rosentræ, være enkle i designet samt elegante.
Et af de mest kendte salg den senere tid er fra 2015, hvor et bord af designere Peder Moos blev solgt i London for 602.500 pund svarende til over 5,2 mio. kr. I Danmark blev stolen med navnet ’Den trætte mand’ lavet af Flemming Lassen solgt i 2015 for 1,4 mio. kr.
Ifølge Peter Kjeldgaard er der langt imellem folk, der finder de helt store scoop på loftet eller i dagligstuen, men det er alligevel værd at gennemgå huset en ekstra gang.
»Det er sjældent, at folk ikke længere ved, hvad Arne Jacobsens ’Ægget’ er, men der er stadig nogen, der godt kan have et eller andet, som er lidt ældre end den periode, som man overser. Opmærksomheden har været ret stor på møblerne fra 50’erne og 60’erne de senere år, men hvis man går tilbage til 40’erne og 30’erne, så kan det godt være, at der er noget, der er overset.«
Men hvad skal man kigge efter?
»Ofte er det ting, som også var lidt specielle, da de blev købt. Ting kan være glemt, og det kan være noget, der er arvet gennem flere generationer, som man måske ikke er opmærksom på – og så kan en stol f.eks. også være ompolstret med 17 gange stof, som gør, at man næsten ikke kan genkende den oprinde stol«, siger Peter Kjeldgaard, der også fortæller, at det ikke er de helt gamle møbler, man skal kigge efter.
»De rigtige antikke møbler er slet ikke så eftertragtede i dag. Det man skal kigge efter er, hvis ens bedsteforældre eller forældre har haft en lidt moderne smag engang i f.eks. 30’erne, så kan de i dag ligge inde med nogle ting, som i dag er rigtig meget værd«, siger han og tilføjer, at der dog sjældent er et mærke på de specielle ting, hvorfor det kan være svært at vurdere, hvad det egentlig er, man har.
Derfor er hans bedste råd, at man tager et billede af møbler og sender det ind til f.eks. Bruun Rasmussen.