BT har spurgt tre erfarne cykeljournalister fra udlandet om deres syn på Michael Rasmussen og anklagerne i bogen 'Gul feber', der udkommer i næste uge.

Passager fra bogen har allerede været bragt i BT, og heri fortæller Michael Rasmussen blandt andet, at Bjarne Riis så ham få sprøjtet kortison ind i skulderen. Også den nuværende Team Saxo Bank-rytter Nicki Sørensen er en del af Rasmussens beskyldninger om et dopingmisbrug, ligesom Frank Høj også udstilles på den konto.

Fra den side har der ikke været nogen bekræftelse på Michael Rasmussens historier, og Frank Høj har direkte afvist beskyldningerne som løgn. Sidste års Giro d'Italia-vinder, Ryder Hesjedal, har til gengæld offentligt indrømmet brug af doping, efter Michael Rasmussens fortælling om, at han i 2003 lærte canadieren at bruge blandt andet epo.

Hovedspørgsmålet til de tre udenlandske cykeljournalister lyder, om vi kan stole på Michael Rasmussen? Herunder er deres svar:

Shane Stokes, redaktør på det internationale cykelsite Velonation.com
- Rasmussen har helt åbenlyst løjet tidligere, men som andre også har nævnt, så var det også tilfældet med Floyd Landis og andre. De løj også tidligere, men det betyder ikke, at de ikke er i stand til at sige sandheden. Det vil være naivt at affeje Rasmussen som en person, der stadig lyver, bare fordi han gjorde det i fortiden.

- Det faktum, at mange har svaret »ingen kommentar« til Rasmussens anklager i stedet for at true ham med sagsanlæg, får mig til at tænke, at i hvert fald noget af det Rasmussen siger, bunder i sandheden. Men det vil tiden vise.

- Rasmussens troværdighed vil øges markant, hvis han lovede at donere overskuddet fra bogen til anti doping-kampen. Hvis han giver pengene videre til Anti Doping Danmark eller WADA, så vil det vise, at han er oprigtigt ked af det, og at han prøver at råde bod på det.

Mark Miserus, journalist på den hollandske avis Volkskrant
- Jeg har talt med Michael Rasmussen et par gange, og jeg har ikke indtryk af, at han har fortalt store løgne. Frans Maassen bekræftede i går (onsdag, red) at reticulocyte-historien fra 2005 er sand. I hvert fald at han modtog et telefonopkald fra UCIs læge. Så hvis Rasmussen har huller i hukommelsen, så har jeg ikke opdaget det endnu. På den anden sige, så har han løjet overfor dopingkontrollerne, hans hold osv. Derfor vil folk altid tvivle på ham. Det er op til den enkelte, hvad man tror på.

- Siden Rabobank trak sig som cykelsponsor for præcis et år siden, Armstrong-sagaen og en masse hollandske ryttere har indrømmet doping - i særdeleshed Boogerd - så har der rejst sig en følelse i befolkningen at ’det vidste vi godt alt sammen’. ’Ja, rytterne dopede sig i 90erne og opefter’. ’Ja, vi må formode, at Rabobank holdledelse var helt klar over hvad der skete, og det samme har været gældende på de andre hold - så hvad kan ellers overraske os?’

Anders K. Christensen, journalist på den norske avis VG
- Jeg synes, man bør lytte til Michael Rasmussen. Hans historie fra et liv præget af doping er formentlig så vild, at der næppe er behov for flere løgne. Vi ved naturligvis ikke, om han beskytter sine venner, men det er en anden side af sagen.

- Ryder Hesjedals indrømmelse styrker helt klart Rasmussens troværdighed. Hesjedal skal i dag være glad for, at han allerede havde indrømmet sit bedrag over USADA (USAs Antidoping-agantur, red), tidligere i år. Det redder hans karriere.