En lang videregående uddannelse er lig med et længere og sundere liv.

Det er forstsat konklusionen, selvom skiftende regeringer igennem årtier har gjort det til et særligt indsatsområde, at personer fra ringe kår skal leve et lige så sundt og langt liv som velstillede. Men alligevel har borgere med lavere uddannelse stadig et markant dårligere helbred end danskere, der har siddet længst på skolebænken, skriver Politiken.

På flere områder er uligheden ovenikøbet blevet større de seneste 23 år, til trods for at hensigten fra politikere og fagfolk er den stik modsatte.Det fremgår af en rapport, Statens Institut for Folkesundhed udgiver onsdag.- Vores resultater er desværre ret deprimerende«, siger en af artiklens forfattere, forskningsleder Knud Juel.Forskerne har undersøgt, hvordan danskernes helbred målt på 48 parametre har udviklet sig fra 1987 til 2010. Det er oplysninger om sundhed, livskvalitet, smerter, sygdomme, livsstil, brug af sundhedsvæsnet, ensomhed og arbejdsmiljø. De data er koblet med deltagernes uddannelsesniveau, og den overordnede konklusion er, at personer med kortere uddannelser har det værre end højtuddannede på fire ud af fem parametre.- Uligheden er stort set den samme som i 1987, og det er overraskende, når man tænker på, hvor mange politiske kræfter der er blevet lagt i at ændre det billede, siger Knud Juel.

Han hæfter sig især ved udviklingen blandt storrygerne. For mens højtuddannede storrygere har trodset afhængigheden og lagt cigaretterne fra sig, fortsætter lavtuddannede med at ryge.

Knud Juels bekymring bliver forstærket af, at uligheden er størst blandt de 25-44-årige, som gennem deres opvækst har været vidner til adskillige kampagner mod rygning.Forskningsoverlæge Charlotta Pisinger fra Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed peger på, at de senere års politik har lagt ansvaret for livsstilsændringer over på borgerne, og det har ført til en udbredt holdning om, at det er folks egen skyld, at de ikke kan holde op med at ryge.- De kortuddannede prøver at holde op med at ryge, men modsat de højtuddannede lykkes de ikke med det. De får ikke samme opmuntring og støtte fra omgivelserne, forklarer Charlotta Pisinger.

Sundhedsminister Astrid Krag (SF) er bekymret over den voksende ulighed i sundhed. Regeringen vil derfor opsætte mål for, hvor sunde danskerne skal være om ti år, og et af målene vil være en begrænsning af uligheden i sundhed.- Vi har hævet afgifterne på cigaretter, og jeg vil ikke afvise, at de skal hæves yderligere. Sammen med rygeloven er det de hårde tiltag; så har vi de bløde som eksempelvis Sundhedsstyrelsens kampagner. Men vi er nødt til at få nogle redskaber, der ligger imellem de to yderpoler, siger hun til Politiken.

BNB