Udbredt sponsorering på skoler
Udbredt sponsorering på skoler
Udbredt sponsorering på skoler
Sponsorering fra organisationer og virksomheder er ganske udbredt i den danske folkeskole. Det viser en ny undersøgelse fra Nordisk Ministerråd, hvor den danske del af undersøgelsen er udarbejdet af Forbrugerrådet.
Ifølge undersøgelsen, der omtales i forbrugerbladet Tænk + Test, har 83 procent af skolerne fået tilbudt en eller anden form for sponsorering i sidste skoleår.
Blandt de hyppigste sponsorer i skolerne er bankerne, men også organisationer som LO, DI, og brancher som fiskeri og landbrug er meget fremme. Andre eksempler er FDB, Kims, Tampax, Kræftens Bekæmpelse og Tobaksskaderådet.
/ritzau/