Jess Thorup har sit U21-landshold klar til EM-slutrunden klar, og mandag kl. 15 offentliggør han de 23 spillere, der skal til Tjekkiet.
Her skal Danmark møde Tjekkiet, Serbien og Tyskland i gruppespillet, og derfor er der altså brug for det stærkeste hold, hvis der skal gøres forhåbninger om avancement fra gruppen og dermed en stensikker OL-plads.
Men hvem tager U21-landstræneren så med? Her får du BT's bud på de sikre kort, de usandsynlige stjerner og de helt tvivlsomme.
De usandsynlige stjerner:
Christian Eriksen / Nicolaj Boilesen
- Jess Thorup anser Christian Eriksen og Nicolaj Boilesen som fuldblods A-spillere og altså ikke en af "sine drenge", som han kalder den faste stamme af U21-spillere. Derfor ville de to spillere selv skulle have taget fat i Thorup og givet udtryk for at ville med til slutrunden.
Spørgsmålstegnene:
Jores Okore, Aston Villa / Patrick Banggaard, FC Midtjylland
- Jores Okore er selvskrevet, hvis hans knæ kan klare det, og Aston Villa giver lov. Ellers er Patrick Banggaard bedste bud på alternativet i midterforsvaret.
Ryan Johnson Laursen, Esbjerg / Christoffer Remmer, FC København
- Højre back-pladsen er en helt tæt kamp. Alexander Scholz sidder på startpladsen trods sin foretrukne position i midterforsvaret, og derfor kæmper Johnson Laursen og Remmer om at blive backup på den plads.
Emil Berggreen, Eintracht Braunschweig / Nicolai Brock-Madsen, Randers / Mads Hvilsom, Hobro
- Jess Thorup skal have to fuldblodsangribere med, selvom han nok kommer til at spille med Viktor Fischer eller Yussuf Poulsen i front. Berggreen og Brock-Madsen har statur til at spille pladsen som normalt foretrukne Andreas Cornelius, og de ender nok med at vinde kampen om disse pladser.
Nicolai Poulsen, Randers
- Randers-manden kan blive den sidste brik, der skal kunne bringes i spil på den centrale midtbane. Thorup kan dog også vælge at tage en ekstra back eller midterforsvarer med, da der i Nicolaj Thomsen, Lucas Andersen og Rasmus Falk er flere alternativer til den centrale midtbane.
De sikre kort (18)
Målmænd:
David Jensen, FC Nordsjælland
Frederik Rønnow, Horsens
Jakob Busk Jensen, Sandefjord/FC København
Forsvarsspillere:
Alexander Scholz, Standard Liége
Frederik Sørensen, Hellas Verona
Jannik Vestergaard, Werder Bremen
Jonas Knudsen, Esbjerg
Riza Durmisi, Brøndby
Centrale midtbanespillere:
Lasse Vigen, Fulham
Andreas Christensen, Chelsea
Pierre-Emile Højbjerg, Augsburg/Bayern München
Christian Nørgaard, Brøndby
Angribere/kantspillere:
Rasmus Falk, OB
Lucas Andersen, Ajax
Nicolaj Thomsen, AaB
Uffe Bech, FC Nordsjælland
Pione Sisto, FC Midtjylland
Yussuf Poulsen, RB Leipzig
Viktor Fischer, Ajax
