Monster og pengemaskine - verdens "ondeste" mand vil minimum et par år endnu hedde Michael Gerald Kirkpatrick Tyson.

Allerede inden verdens største medie-fænomen i nat har tjent sine otte mio. dollars (60 mio. kr.) på at pulverisere underdog Julius Francis, er kasseapparatet Ty$on slået ind for resten af året:

En 10 mio. dollars fight 25. marts i New Jersey, Australien eller i Europa igen, endnu en kamp i samme prisklasse til juni-juli og samt én igen til efteråret, før banen da vil være kridtet op til rekord-kassestykket over dem alle, Tyson-Lewis, hvor der allerede nu spekuleres i purser på 40 mio. dollars (300 mio. kr.) til begge sværvægtere.

Aldrig har den amerikanske underholdnings-industri skabt en billetsælger, der i volumen har kunnet måle sig med den i dag 33-årige Mike Tyson.

Alene midnattens formentlig ganske korte kassestykke i MEN Arena i Manchester, der i parentes bemærket ikke gælder nogen titel, men kun Tysons ansigt, vil TV-verdenen over omsætte for et stort milliard-ciffer, som vil få selv Tysons 60 millioners-purse til at syne beskeden.

At Mike Tyson-lejren i aften overhovedet har slået sig ned i den engelske industriby, skyldes bitter nød.

Efter tre Las Vegas skandale-kampe på rad - ørebids-dramaet mod Holyfield, ondskabs-fighten mod Botha og senest no contest-turbulenserne mod Norris - der kostede Tyson halvandet års tvungen kamppause samt til slut truslen om definitiv suspension, fandt Tyson-koncernens rådgivere det klogest at forlægge kampscenen til et sted fjernt fra Nevadas bokse-smørhul.

Adskilligt mere end en detalje i strategien var det da også, at Tysons pay-per-view attraction siden Holyfield-overfaldet har været for nedadgående i USA.

Rematch-dramaet mod Evander Holyfield i juni 1997 scorede med sine 1,95 mio. Showtime-kunder det i særklasse højeste pay-per-view salgstal nogensinde i USA.

Men da Mike Tyson i januar sidste år efter sin Nevada-udelukkelse gik i ringen igen mod Frans Botha, formåede comeback-kampen "kun" at hente et amerikansk pay-per-view salg på 750.000.

Resultatet var, at TV-stationen Showtime i oktober, da Tyson efter sidste års fængsels-afsoning i Maryland gjorde endnu et comeback mod Orlin Norris, valgte at sende frit coast-to-coast af åbenlys frygt for, at en meget lav ppv-rating skulle devaluere TV-varen Tyson på længere sigt.

"Pay-per-view tallene på Botha-kampen var en smule lavere, end vi havde kalkuleret med, okay, men vis mig en amerikansk sportsevent, der trods alt formår at nå et tal på blot i omegnen af 750.000 ppw-kunder," siger Showtime-vicepræsident Jay Larkin.

"Mike Tysons status som pay-per-view kongen i amerikansk TV-industri kan ikke bestrides. På alle tiders ppv-rangliste erobrer Tyson-kampe seks ud af de syv øverste pladser med et samlet ppv-salg på 8,86 millioner.

Det er altså svimlende rekordtal selv i USA."

Ikke underligt, at Larkin værger om sin hårdtslående TV-guldkalv: Med en gennemsnitspris på 150 kr. har hans 8.860.000 Tyson-kunder foreløbig omsat for 1,32 mia. kr. til Showtime Networks.

Og hvis lørdagens engelske Tyson-"walkover" i aften blot vil blive købt af 600.000 amerikanske ppv-seere, vil det kaste yderligere 100 mio. kr. ind i Larkins regnskabsbøger.

TV-eksperter i USA tipper dog, at dette salgstal kan blive svært at nå dels p.g.a. Tysons dalende popularitet, dels p.g.a. aftenens kamptidspunkt, som på den anden side af Atlanten er meget langt fra både Las Vegas- og N.Y.-primetimes (henholdsvis kl. 15.00 og 18.00).

I kamppurses alene har Mike Tyson med aftenens Manchester-forretning tjent 1,2 mia. kr. på de ni kampe, som han har nået at bokse siden sin prøveløsladelse i foråret 1995 fra voldtægtsdommen i Indianapolis.

Heraf blev de syv bokset på Tysons foretrukne Las Vegas-hjemmebane MGM Grand, der med sine 5.505 værelser er verdens største casino-hotel.

Herudover kommer den linde strøm af reklame- og øvrige PR-indtægter, som ikke har svært ved at finde vej til den kontroversielle, amerikanske medie-magnat, der aldrig er bleg for at spendere 14-15 mio. kr. på en glad weekend-bytur med vennerne.

En lille snes af dem bragte han i forrige uge med sig i Concorde-fly til London, hvor hele Tyson-selskabet på 35 personer lod sig indlogere på luksus-hotellet Grosvenor, hvor en suite koster op til 6-7.000 kr. i døgnet, og hvorfra Tyson næsten hver eneste dag shoppede for minimum et par mio. kr.

"I min tid har jeg vel knaldet en god halv milliard dollars (3,75 mia. kr.) på biler og kvinder, skæg og ballade, og jeg har nydt hvert eneste sekund.

Jeg gør lige, hvad der passer mig. Hvorfor skulle jeg dog ikke det? Pengene strømmer jo hurtigere ind, end jeg kan nå at bruge dem," siger Tyson bevidst provokerende.

Han har ikke overraskende haft sikker forside i de engelske aviser i de små to uger, han har opholdt sig i London og Manchester. I aften skriver verdens "ondeste" mand nye forsider i alverdens medie-hjørner.

For nylig var mine kone og jeg en tur i Hollywood, hvor vi besøgte voksmuseet. Vi går ind i rædselskabinettet, og dér står vi så pludselig over for en voksdukke af mig placeret bag tremmer i et bur.

Min kone brød helt sammen. Sådan nedgør og ydmyger de mig for øjnene af min kone, som de har gjort det gennem hele mit liv. De dømte mig for en voldtægt, som jeg aldrig havde begået. Tror I virkelig, at jeg ikke hader nogen? Tror I da, at jeg slet ikke føler nogen smerte?"

Spurgte en dyster Tyson forleden på et pressemøde i London. I hans ene øjenkrog sporede de nærmeste journalister noget, der mindede om ansatsen til en tåre.

"Hele verden hader mig. Hele verden vil hade mig, så hvorfor skulle jeg dog skuffe den. I skal nok få, hvad I vil have. Jeg skal nok give jer, hvad I betaler for.

Jeg er et vilddyr i ringen. Jeg er verdens mest ondskabsfulde bokser, og det agter jeg at blive ved med. Den dag, at nogen skulle ønske at holde af mig og blive ven med mig, så går jeg hen og bliver fjende med mig selv.

Men derhjemme har jeg fire børn, som elsker deres far, og som jeg gør alt for at opdrage til at vokse op og få et respektabelt liv i samfundet - et helt andet et end mit eget."