Har du modtaget en folder magen til den i artiklen? Så hører BT meget gerne fra dig. Skriv en mail til os, eller kontakt os på vores Facebook-side.

Den diplomatiske krise, som i øjeblikket udspiller sig mellem Holland og Tyskland på den ene side og Tyrkiet på den anden ulmer under overfladen i Danmark. Det tyrkiske regeringsparti, AKP, er nemlig begyndt at føre valgkamp i Danmark ved at udsende foldere med valgmateriale til herboende tyrkere. Men det skal AKP afholde sig fra, mener Folketingets tre største partier.

16. april er der valg i Tyrkiet. Valget kan, hvis det bliver et ja til en ændring af forfatningen, give den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, endnu mere magt, end han allerede har. I forbindelse med valget har Tyrkiets politikere forsøgt at komme til Europa for at kapre stemmer blandt de op mod to millioner tyrkere i EU. Det er de blevet nægtet af Tyskland og Holland, hvilket har udløst en højspændt diplomatisk krise.

Herhjemme blev et planlagt besøg fra den tyrkiske premierminister, Binali Yildirim, aflyst, da den danske statsminister, Lars Løkke Rasmussen (V), anbefalede, at man udskød statsbesøget.

Nu viser det sig dog, at præsident Erdogans parti, AKP, alligevel fører valgkamp i Danmark. Det viser billeder, som BT er kommet i besiddelse af.

Der er nemlig blevet uddelt foldere, der advokerer kraftigt for et ja til den forfatningsændring, der stemmes om ved valget den 16. april. Folderne er omdelt til postkasser med tyrkiske efternavne, og er underskrevet af partiet AKP.

Venstre mener, at tyrkere skal afholde sig fra at føre valgkamp i Danmark.

»Når man fører valgkamp om et valg i Tyrkiet, bør det også foregå i Tyrkiet. Man fører selvfølgelig valgkamp i det pågældende land, som har det pågældende valg,« siger udenrigsordfører Michael Aastrup Jensen (V), men understreger, at ytringsfriheden giver folk ret til at smide foldere i andres postkasser.

Dansk Folkeparti kalder folderne fra Erdogans parti for en meget aggressiv fremfærd. Faktisk er det en direkte krænkelse af den danske stat, siger EU-ordfører Kenneth Kristensen Berth.

»Det er en krænkelse af Danmarks integritet, at man kommer og fører en fremmed magts valgkamp ind i Danmark. Det er krænkende af os som stat, at fremmede magter kommer og fører deres valgkamp på vores territorium,« mener Kenneth Kristensen Berth.

»Der er forhåbentlig nogle af dem, der har tyrkiske navne, som føler sig danske, og som måske ikke engang har tyrkisk statsborgerskab. Pludselig skal de konfronteres med en valgkamp i et land, som deres bedsteforældre forlod,« siger Kristensen Berth.

I den anden side af Folketinget er man også stærkt kritisk over, at der nu føres tyrkisk valgkamp i Danmark. Lars Aslan Rasmussen fra Socialdemokratiet, er overrasket over, hvor mange kræfter, der bliver brugt på at vinde danske stemmer.

»Det er vildt, det er så aktivt. Jeg har ikke oplevet, at det er så massivt før. Det viser jo også, at den ene side har markant flere penge, og at de står meget stærkt med at mobilisere kræfterne,« siger Lars Aslan Rasmussen.

Selvom han er overrasket over, at der føres en så aktiv valgkamp, kommer det ikke bag på ham, at det er AKP, der viser sig frem i Danmark.

»Det er på ingen måde en fair valgkamp, for rigtig mange af dem fra nej-kampagnen sidder jo i fængsel, så de kan ikke fabrikere den slags foldere,« siger Lars Aslan Rasmussen.

Det paradoksale i hele misæren er, at mens danske politikere ikke ønsker, at der skal føres tyrkisk valgkamp i Danmark, så er det faktisk også ulovligt for tyrkiske politikere at føre valgkamp uden for Tyrkiet, ligesom det er forbudt at uddele valgmateriale uden for Tyrkiet. Loven er ovenikøbet blevet stemt igennem af AKP-regeringen selv. Det er der imidlertid noget, der tyder på, at de tyrkiske ministre er ligeglade med.

Men det er klassisk Erdogan og AKP, mener Lars Aslan Rasmussen.

»Der gælder særlige regler for Erdogan. Der er også regler imod, at man må bruge det tyrkiske flag og nationalsangen i en valgkamp, men det gjorde han bare alligevel. Det er en generel ting, at han sætter sig over reglerne, og valget handler om, at han skal have endnu mere magt,« siger Lars Aslan Rasmussen.

Krisen mellem Tyrkiet og EU-landene nåede sit foreløbige højdepunkt mandag, da Tyrkiet gjorde den hollandske ambassadør til persona non grata.

Den hollandske ambassadør, Kees Cornelis van Rij, befinder sig ikke i Tyrkiet for øjeblikket, men han kan altså ikke vende tilbage til Tyrkiet.

Det anslås at omkring 32.000 herboende tyrkere vil kunne stemme ved valget den 16. april.

Har du modtaget en folder magen til den i artiklen? Så hører BT meget gerne fra dig. Skriv en mail til os, eller kontakt os på vores Facebook-side.