'Twilight Saga: Breaking Dawn, Del 2' er gået direkte ind på en førsteplads på biografernes salgslister verden over. Også i Danmark. 

I Danmark har filmen samtidig opnået den næststørste åbnings weekend i 2012, kun slået af James Bondfilmen Skyfall.

Filmen solgte i weekenden 144.763 billetter (excl. snigpremierer), og har således forvist Bond fra førstepladsen på biografernes hitlister og med snigpremierer har den i alt solgt 163.427 billetter.

Det betyder en omsætning i Danmark på 13 - 14 mio. kr.

Premiereweekendens tal overgår også langt samtlige tidligere Twilight-films premierer og den træder desuden ind på biografenes mest prestigiøse Top 10 liste med den 10. bedst sælgende premiereweekend i de danske biografer nogensinde (excl. snigpremierer).