I forbindelse med skilsmissen mellem Christian Kjær og Janni Spies blev mange af parrets venner - frivilligt eller ufrivilligt - tvunget til at vælge side, og i dag ser mange af parrets tidligere fælles venner kun den ene.
I går mandag den 22. april fejrede Christian Kjær 70års fødselsdag med en velbesøgt reception. På gæstelisten var blandt andet prins Henrik, som er en nær ven af Christian Kjær. Tidligere så regentparret også Janni, men det ændrede skilsmissen fra Christian Kjær på.
Siden skilsmissen fra Christian Kjær har Janni Spies således ikke været en del Regentparrets gæsteliste, når der bydes til fest. Hun er forvist fra de bonede royale gulve.
Men der er dog ikke tale om, at Janni Spies er frosset ud af det kongelige selskab og ikke er fin nok til at sidde til bords med Danmarks spidser. I stedet er der etiketter, der skal overholdes.
- Det er ikke sådan, at hun er blevet vejet og fundet for let, eller at Kongehuset har valgt side, forklarer vennen og kaffe-milliardæren Kim Vibe-Petersen.
- Prins Henrik og Christian er nære venner, så selvfølgelig inviterer han ikke Janni. Og eftersom Christian er hofjægermester og kammerherre, gælder der visse etiketter, som betyder, at Christian inviteres med sin kæreste eller kone. Så derfor er det klart, at vandene deles der, siger Kim Vibe-Petersen.
Mange har ellers luftet teorier om, at netop frygten for at miste venskabet til kongehuset har været medvirkende årsag til, at mange af Christians adelige venner har lukket døren i for Janni Spies. Men ’bruddet’ er langt mere naturligt, og rygtet har ifølge Kim Vibe-Petersen intet på sig.
Fest med Mary og Frederik
- Jeg er ven med Frederik og Mary, og det har ikke ændret sig af, at jeg i dag er ven med Janni, siger han.
For de etiketter, der gælder for Regentparret, gælder ikke, når det kommer til den unge generation.
Således har Janni Spies flere gange siden skilsmissen fra Christian Kjær været til fest med kronprins Frederik og Kronprinsessen. Bl.a sammen med netop Kim Vibe-Petersen til hans 60-års fødselsdag.
Og helt ude i kulden er Janni Spies da heller ikke i forhold til Regentparret.
Bl.a. har prins Henrik inviteret hende på frokost i hvert fald én gang, efter hun og Christian Kjær gik fra hinanden.
Men Christian Kjær pressede ham til at træffe et valg.
- Og så valgte jeg hans side, men med et grædende hjerte. For jeg holder lige så meget af Janni som af ham, siger Peter Bastiansen, som altså nu ikke længere står på Janni Spies’ venneliste, til BT.