Det var ikke i strid med god advokatskik, men derimod inden for ytringsfrihedens rammer, at Tvind-advokaten Klaus Berning i en offentlig debat om Tvind-særloven sammenlignede Undervisningsministeriets metoder med Nazi-Tysklands propaganda og sammenlignede Tvind-lærernes situation med jødernes under krigen.

Det fastslog Østre Landsret i dag i en dom, der siger, at selv om udtalelserne var af betydelig grovhed og fremsat af en advokat, lå de inden for ytringsfrihedens rammer.

Udtalelserne faldt i TV 2 Nyhederne i februar 1997 og blev gentaget i dagbladet Information.

/ritzau/