- Det var min egen idé på redaktionen, så jeg kan desværre ikke lynche nogen, men det var så meget værre, end jeg havde forestillet mig. Alt overgav sig til smerten. Jeg fik blackout, så jeg husker ikke de minutter fra jeg får mikrofonen af og kommer ud i vores gæste-køkken.

I gæstekøkkenet slugte Mikkel Kryger to liter mælk for at kvæle den brændende fornemmelse i mund og svælg. De store mængder mælk gjorde imidlertid, at han blev oppustet og ikke kunne rumme mere mælk i maven.

- Man havde lyst til at forlade sin egen krop, så stærkt var det, så jeg fortsatte med at hælde en masse mælk i munden, og holdt det der, indtil det begyndte at brænde. Så spyttede jeg det ud og hældte noget mere mælk i munden, indtil det begyndte at brænde igen, og sådan fortsatte jeg, fortæller han.

Chili-frugters styrke måles efter den såkaldte scoville-skale, og chili-frugter af habanero-typen - som Mikkel Kryger spiste - spænder normalt fra 100.000 til 300.000 på scoville-skalaen.

Til sammenligning er jalapeños og almindelig tabasco-sovs fra 2500 til 5000 scoville, mens cayennepeber spænder fra 30.000-50.000 scoville.

Du kan se Mikkel Krygers møde med habanero-chilien HER.