De fire korledere Julie Berthelsen, Niarn, Johnson og Rasmus Nøhr kæmper fra i aften og en måned frem om 250.000 kr,. som de giver til et velgørende formål.

Tager man et blik på Rasmus Nøhrs kor, som består af folk fra Nørrebro, København, vil man måske lægge mærke til Haider, som både har deltaget i Paradise Hotel sæson 4 og Robinson på TV3.

Hvorfor er du med i Rasmus Nøhrs kor?

- Jeg hørte at Rasmus søgte solister til sit kor, og så tænkte jeg helt sikkert, musik det er det, jeg gerne vil, og nu fik jeg muligheden for at komme på Paradise og Robinson, men det er jo ikke det, jeg gerne vil. Under Paradise fik jeg muligheden for at præsentere mig selv for Danmark og
spille noget musik samtidig. Nu kan jeg virkelig vise, at det er musikken, jeg vil.

Er der andre Paradise-folk med i korene?
- Jeg tror jeg er den eneste paradise-person her i korerne. Det er der blevet talt om. Allerede på bootcamp, der stod folk og hviskede om det. "Det er ham fra Paradise", og havde fordomme om Paradise. Jeg er ikke flov over at have været med i Paradise. Jeg klarede det, som jeg skulle klare det. Men folk har helt sikkert fordomme over for Paradise, for årets udgave er rimelig vild, må man sige, mens vi var mere taktiske og overlegne på de strategiske måder, da jeg var med.