DR kræver, at Monte Carlo-værterne skal fjerne busreklamen, der gør grin med gratisavisen Metroxpress. Men det kommer ikke til at ske, fastslår de.
Indtil nu har Peter Falktoft og Esben Bjerre forholdt sig tavse i diskussionen af den busreklame, deres program Monte Carlo har købt og opsat på en enkelt 5A-bus i København med teksten #metroxpresserikkeenavis.
Men i mandag afteens program kom de ind på baggrunden for stuntet.
Esben Bjerre forklarede, at det ideen udsprang af, at der for et par uger siden var en palæstinensisk venskabsforening, der fik fjernet sine busreklamer. Derfor besluttede makkerparret at lave noget i den forbindelse og undersøgte derfor, hvad det koster at få lavet en busreklame.
Læs også:
Med sine 2.500 kroner for én annonce i 14 dage var det med værternes egne ord en rigtig god pris.
»Vi er jo jyder. Når vi ser et godt tilbud, så slår vi til,« lød det fra Bjerre i mandagens afsnit.
Monte Carlo-værterne slog dog fast, at det var dem selv og ikke redaktionen, der betalte for reklamen.
»Vi har selv betalt den af vores egen – godt nok licensfinansierede – løn,« forklarede Esben Bjerre.
Læs også:
DR3s kanalchef, Irene Strøyer, fortalte tidligere i dag til BT, at hun havde forlangt, at reklamen skulle tages ned, men det afviser tv-værterne.
»Irene og hvem der ellers vil have den ned - I kender alle stoppestederne. Jeg ved ikke, om man bare kan tage fat i siderne som et klistermærke, men... God arbejdslyst!« lød den kække udmelding fra Peter Falktoft.
Læs også: