DR-vært Mette Bluhme Rieck er lige nu alle steder og har derfor mere end nogensinde brug for at lære at lave ingenting.
Læremesteren er hendes kæreste, som hun mødte under optagelserne til ’Guld på godset’. Et travlt efterår betød, at hun og kæresten Kasper Nielsen takkede nej til alle julefrokoster og i stedet forskansede sig i sommerhuset på Falster hele julen. Men på trods af de gode intentioner kunne Mette Bluhme Rieck ikke sidde stille. Kommoder skulle samles. Skuret skulle væltes. Rødbeder syltes.
»Hver eneste gang jeg satte mig med en kop te, så syntes jeg, at jeg skulle et eller andet. Jeg syltede rødbeder - for freak sake - hvem gør det,« spørger den 34-årige Mette Bluhme Rieck.
Gennem de senere år har hun som vært på DR gjort danskerne klogere på bl.a. antikviteter, madindkøb og sport. Og i sidste uge debuterede hun som vært på ’Aftenshowet’.
Når man tænder fjernsynet, er Mette Bluhme Rieck tilsyneladende alle steder. Og netop fordi 2016 har været så travlt et år, havde hun mere end nogensinde brug for den ro, der lå ved siden af hende på madrasserne i sommerhuset på Falster i juledagene i form af den 12 år ældre Kasper Nielsen, direktør i auktionshuset Bruun Rasmussen og kendt som auktionarius i flere af DRs aktuelle antik-programmer.
Der er nemlig fart på karrieren. Efter at have arbejdet på deltid som vært på programmer som ’Antikduellen’, ’Guld i købstæderne’, ’Guld på godset’ og ’Spis og spar’, optrådte hun første gang live på ’Sporten’ under VM i kvindehåndbold, mens hun i sommer rejste rundt i Europa til EM i fodbold, for derefter at rejse videre til Rio for at dække OL.
LOG IND PÅ BT PLUS og læs hele interviewet med tv-vært Mette Bluhme Reick. Her fortæller hun om et hektisk liv bag danskernes tv-skærme. Hendes solide støtte af en kæreste, har heldigvis lært hende at slappe af og hvile mere i nuet.
DR-vært Mette Bluhme Rieck er lige nu alle steder og har derfor mere end nogensinde brug for at lære at lave ingenting. Læremesteren er hendes kæreste, som hun mødte under optagelserne til ’Guld på godset’.
Endelig lykkedes det. Madrasserne landede på det nylagte gulv i sommerhuset, og hen over computerens skærm kørte ’Matador’ - for gud ved hvilken gang. Efter tre dages krampagtig kamp for at finde julefreden lykkedes det juledag DR-vært Mette Bluhme Rieck at acceptere en puls, der nærmede sig hvile.
Et travlt efterår betød, at hun og kæresten Kasper Nielsen takkede nej til alle julefrokoster og i stedet forskansede sig i sommerhuset på Falster hele julen. Men på trods af de gode intentioner kunne Mette Bluhme Rieck ikke sidde stille. Kommoder skulle samles. Skuret skulle væltes. Rødbeder syltes.
»Hver eneste gang jeg satte mig med en kop te, så syntes jeg, at jeg skulle et eller andet. Jeg syltede rødbeder - for freak sake - hvem gør det,« spørger den 34-årige Mette Bluhme Rieck.
Gennem de senere år har hun som vært på DR gjort danskerne klogere på bl.a. antikviteter, madindkøb og sport. Og i sidste uge debuterede hun som vært på ’Aftenshowet’.
Når man tænder fjernsynet, er Mette Bluhme Rieck tilsyneladende alle steder. Og netop fordi 2016 har været så travlt et år, havde hun mere end nogensinde brug for den ro, der lå ved siden af hende på madrasserne i sommerhuset på Falster i juledagene i form af den 12 år ældre Kasper Nielsen, direktør i auktionshuset Bruun Rasmussen og kendt som auktionarius i flere af DRs aktuelle antik-programmer.
»Uden ham havde jeg bare kørt som en hvirvelvind ud over en skrænt i fuld fart uden at kigge ned,« siger Mette Bluhme Rieck.
Der er nemlig fart på karrieren. Efter at have arbejdet på deltid som vært på programmer som ’Antikduellen’, ’Guld i købstæderne’, ’Guld på godset’ og ’Spis og spar’, optrådte hun første gang live på ’Sporten’ under VM i kvindehåndbold, mens hun i sommer rejste rundt i Europa til EM i fodbold, for derefter at rejse videre til Rio for at dække OL.
Et alternativ - ikke en erstatning
Inden juleferien var hun Danmark rundt for at optage endnu en omgang ’Spis og spar’, og i sidste uge bød Mette Bluhme Rieck for første gang velkommen til ’Aftenshowet’. Her vikarierer hun for Lise Rønne, mens den folkekære vært er på barsel. Og selvom Mette Bluhme Rieck nu nok mener, at hun fysisk set har større fødder end Lise Rønne, mener hun alligevel, det er et par store sko, hun skal fylde.
»Jeg er nødt til at gå ind og være min egen udgave - et alternativ og ikke en erstatning. Jeg tror generelt ikke, man kommer langt med at kopiere,« siger hun.
Det gør det helt klart nemmere, at hun altid først og fremmest er sig selv, når hun er på skærmen, siger hun og fortsætter:
»Det har naturligvis den ulempe, at hvis folk ikke kan lide én på fjernsynet, så kan de nok heller ikke lide én i virkeligheden.«

Bortset fra en mand på Skanderborg Festival, der i et kikset forsøg på at give en kompliment sagde: ’Du er slet ikke så tyk i virkeligheden’, har Mette Bluhme Rieck ikke oplevet negative kommentarer om sin optræden på tv. Seerne kan tilsyneladende godt lide den storsmilende jyde med de kække far-jokes. En humor og kærlighed til sproget, som hun har med hjemmefra fra netop sin far, pensioneret skoleinspektør, der også er svært glad for at gribe ord i luften, som er sjove lige i det øjeblik.
Arbejdsmæssigt bland-selv
Da hun begyndte på gymnasiet, troede Mette Bluhme Rieck, at hendes lyst til at ’være på’ skulle udmønte sig i en karriere som skuespiller. Men i løbet af de tre år voksede lysten til at stille spørgsmålene. Da hun gik ud af gymnasiet, var hun ikke i tvivl: hun ville være journalist.
I det job så hun både plads til at fordybe sig, men også mulighed for hurtigt at springe videre til det næste spændende projekt. Og især den sidste del ligger godt til hendes evigt hungrende nysgerrighed.
Med vikariatet på ’Aftenshowet’,har hun fået lige præcis den arbejdsmæssige bland-selv-butik, som hun siden optagelsesprøven på Journalisthøjskolen har drømt om at sætte fingrene i. Her kan hun smage lidt på det hele: opleve nerven i at sende live, møde en masse spændende mennesker og arbejde med samfundsrelevante emner. Og så endda som vært, så hun også får mulighed for at ’være på’.
Med kæresten fulgte to teenagere
»Jeg er rimelig god til Trivial Pursuit, fordi jeg er sådan en, der ikke ved særlig meget om en specifik ting. Jeg har en nysgerrighed overfor alting,« siger hun.
Hun drømmer om at skrive en bog – bare for at bevise overfor sig selv, at hun faktisk godt kan sætte sig ned og fordybe sig. Men hvirvelvinden er hurtigt videre.
»Jeg synes jo bare, jeg kan spise hele verden, men det kan man ikke altid. Kasper har lært mig bare at sidde ned og lave ingenting - for at blive klar til at lave noget igen bagefter,« siger hun.
Men det er ikke kun de mange nye karrieremæssige kasketter og dertilhørende skæve arbejdstider, som de seneste år har tvunget hende til at planlægge og prioritere. En forelskelse i en 12 år ældre mand betyder nemlig, at hun nu er en del af en familie med teenagebørn.
Det var under indspilningerne til ’Guld på godset’, at Mette Bluhme Rieck mødte Kasper Nielsen. I begyndelsen var der ikke andet end et ’hej’ og ’goddag’ imellem dem. Men pludselig var der også flirt i luften.
De blev kærester for tre år siden, og for knap to år siden købte de sammen en lejlighed på 9. sal i et nybyggeri på Islands Brygge i København.
Her er de nogle uger kun de to. Andre uger får de selskab af to børn og to hunde. Mette Bluhme Rieck har en delehund fra et tidligere forhold, mens Kasper Nielsen har to børn på 12 og 17 år, der sammen med børnenes hund bor i lejligheden på 9. sal fire-fem dage hver anden uge
»Det er da en stor omvæltning at gå fra at være alene til at være en del af en familie. Det tænkte jeg også meget over, men det har jo hele tiden været en del af pakken. Jeg har jo altid vidst, at Kasper har børn, og at de fylder meget i hans liv,« siger hun.
Børnene har været »skide søde« og taget godt imod hende, og Mette Bluhme Rieck har forsøgt at tage sin rolle i familien meget »oppefra og ned«. Hun medgiver da også, at børnenes alder har gjort det nemmere.
»Jeg skal jo ikke rende og skifte ble eller opdrage på dem – særlig meget i hvert fald. De er store, så vi kan lave hyggelige og sjove ting sammen,« siger hun.
Til gengæld har Mette Bluhme Rieck ikke travlt med at få egne børn.
»Jeg har aldrig tænkt mig selv som en, der ikke har børn, men nu har jeg også nogle, jeg låner lidt. Det er måske en dårlig undskyldning, men i min branche har vi også en tendens til at trække det lidt,« siger hun og fortsætter: »På et tidspunkt må man jo selvfølgelig sætte sig ned og bestemme sig for, om det skal ske. Men jeg synes jo stadig bare, jeg er 23 år,« siger den 34-årige tv-vært, der ikke synes, det haster.
Hun kan egentlig godt forstå, hvis den 12 år ældre kæreste ikke nødvendigvis tænker i samme tidshorisont. Ellers fylder aldersforskellen mellem de to forsvindende lidt i det daglige.
»Jo, det er da skørt, at der er et 17-årigt barn, som nærmest er klar til at flytte hjemmefra. Så må han da alligevel være lidt ældre end mig,« siger Mette Bluhme Rieck.
Vild med at blive væk
Den største forskel på de to handler i virkeligheden slet ikke om alder, men om behovet for henholdsvis tryghed og forandring. En forskel, hun illustrerer med deres løbevaner.
Mens Kasper Nielsen løber præcis den samme rute hver gang, skal Mette Bluhme Rieck helst blive væk, lande i en å og springe over en grøft, før hendes løbetur har været en succes.
Engang måtte hun springe i havnen og svømme hjem, fordi hun var kommet lidt for langt væk hjemmefra.
»Det er ikke så tit, vi følges ad. For mig skal der helst ske noget nyt, og han får tics, hvis jeg hiver ham med ud et sted, hvor han ikke ved, hvor han er,« siger hun.
Ofte løber de af sted på samme tid, og siger så pænt farvel til hinanden og løber hver sin tur. Han kommer hjem og er glad, og hun kommer hjem med mudder til knæene.
’Et sommerhus kan bare noget’
Hun har dog indset, at skal de have en fremtid sammen, er de nødt til at følges ad, når de ikke lige løber. Hvis der skal være plads til dem, hun holder af i sit liv, skal hun være mere struktureret.
»Det er meget godt med en, der siger, at man godt må lave ingenting, og at jeg må fokusere lidt mere på, at det ikke bare er min egen butik, der skal køre – i mit tempo. For det andet er jeg heller ikke sikker på, at jeg kan holde til det i længden,« siger hun.
Det nyindkøbte sommerhus, hvor julefreden sænkede sig, ligger helt i tråd med den filosofi. Hun googlede sig tilfældigt til 80er-huset, der er placeret på en naturgrund langt fra alting. Og derefter kunne hun ikke slippe tanken igen.
Tidligere har ferie ellers været lig med udlandsrejser og oplevelser, men behovet for at slappe af er vokset i takt med værtsrollerne på tv. Så nu skal der plantes løg og flades ud i græsset uden for mobilmasternes rækkevidde.
»Et sommerhus kan bare noget. Man er sammen på en anden måde, vi spiller flere spil, taler sammen på en anden måde. Bare vi kører derned en aften eller weekend, er det nogle helt andre ting, vi taler om,« siger hun.
Og så har Mette Bluhme Riecks opfundet udtrykket: ’Det feder ikke på Falster’. Altså må man spise alt, når man er i sommerhuset.
»Jeg ved ikke, om det passer. Det vil vise sig efter sommerferien,« siger hun.
Den har hun nemlig planer om skal foregå dernede i år.
»Hvis I vil mig noget, er jeg på sydhavsøerne. Min puls falder, når jeg krydser Farø-broerne.«
